Pressemødetale om skuespilleres lønforhold

Fran Drescher

  • År: 2023

Analyseret af
Oscar Skjoldan Engelbrecht, Signe Schlichtkrull, Anne-Sophie Elsborg Madzaric, retorikstuderende ved Københavns Universitet

“So we came together in strength and solidarity and unity with the largest strike authorization vote in our union’s history. And we made the hard decision that we tell you as we stand before you today.”

Foto: Gage Skidmore from Peoria, AZ, United States of America, CC BY-SA 2.0

Den retoriske situation:

Fran Drescher, skuespiller og præsident for USA's skuespiller-fagforening SAG-AFTRA, holdt tale d. 13. juli 2023, fordi fagforeningen skulle til at gå i strejke. Strejken var motiveret af en række problemer, primært usikre lønforhold, især inden for arbejde relateret til streamingtjenester. Denne konflikt, sammen med manuskriptforfatternes egen strejke, satte en stopper for alle aktive tv- og filmproduktioner, som benyttede arbejdskraft fra disse to fagforeninger, hvilket påvirkede omkring 132.000 arbejdere.

I denne retoriske situation står Drescher over for opgaven at påvirke beslutningstagere inden for underholdningsindustrien. Talen er altså ikke kun en erklæring om utilfredshed, men også en appel til solidaritet og en opfordring til handling.

Dreschers rolle som præsident for fagforeningen og som skuespiller tilføjer en særlig dynamik, da hendes ord ikke kun repræsenter hendes egne holdninger, men også et bredere fællesskab af skuespillere og deres kollektive kamp. Retorisk set står hun over for udfordringen med at overbevise både beslutningstagere og offentligheden om, at skuespillernes krav er rimelige, berettigede og retfærdige.

Hvorfor er denne tale interessant?

Dreschers tale er interessant af flere årsager. Det er dog særligt bemærkelsesværdigt, at Drescher har så mange formål i sin tale.

Drescher skal igangsætte en strejke, kritisere arbejdsgivernes fremgangsmåde, opbygge fællesskab og tillid blandt foreningsmedlemmerne og fremme sagen overfor den bredere offentlighed for at overbevise dem om rimeligheden af skuespillernes krav.

I sin bredere appel til offentligheden forsøger hun også at overbevise om, at fagforeningens konflikt ikke er et enestående tilfælde, men et led i en større kamp for arbejderklassens rettigheder. Derfor er det også yderst vigtigt for talens formål at vinde publikums tilslutning til denne præmis. Hun gør derfor brug af flere patos-baserede appeller omkring værdierne respekt, solidaritet og retfærdighed, men også med portrætteringen af arbejdsgiverne.

Drescher berører også det aktuelle emne omkring teknologisk indflydelse ved at diskutere streaming, digitalisering og kunstig intelligens, der har ændret dynamikken i branchen, og afspejler bredere samfundsændringer globalt. Det er derfor også med til at forankre talen i nutiden og forstærker idéen om, at konflikten har en bredere samfundsmæssig relevans.

Dreschers tale berører også grundlæggende spørgsmål om retfærdighed, solidaritet og samfundsforandring, hvilket gør den både interessant og relevant på tværs af forskellige samfundslag.

Video:

Thank you. Thank you, Duncan, and thank you everybody for coming to this press conference today. It’s really important that this negotiation be covered, because the eyes of the world and particularly the eyes of labor are upon us. What happens here is important because what’s happening to us is happening across all fields of labor by means of when employers make Wall Street and greed their priority, and they forget about the essential contributors that make the machine run.

We have a problem, and we are experiencing that right at this moment. This is a very seminal hour for us. I went in in earnest, thinking that we would be able to avert a strike. The gravity of this move is not lost on me, or our negotiating committee, or our board members who have voted unanimously to proceed with a strike. It’s a very serious thing that impacts thousands, if not millions of people, all across this country and around the world. Not only members of this union, but people who work in other industries that service the people that work in this industry. And so it came with great sadness that we came to this crossroads, but we had no choice.

We are the victims here. We are being victimized by a very greedy entity. I am shocked by the way the people that we have been in business with are treating us. I cannot believe it, quite frankly, how far apart we are on so many things. How they plead poverty, that they’re losing money left and right, when giving hundreds of millions of dollars to their CEOs. It is disgusting. Shame on them. They stand on the wrong side of history at this very moment.

We stand in solidarity, in unprecedented unity. Our union and our sister unions and the unions around the world are standing by us, as well as other labor unions, because at some point the jig is up. You cannot keep being dwindled and marginalized and disrespected and dishonored. The entire business model has been changed by streaming, digital, AI. This is a moment of history that is a moment of truth. If we don’t stand tall right now, we are all going to be in trouble.

We are all going to be in jeopardy of being replaced by machines and big business, who cares more about Wall Street than you and your family. Most of Americans don’t have more than $500 in an emergency. This is a very big deal and it weighed heavy on us. But at some point, you have to say, “No, we’re not going to take this anymore. You people are crazy. What are you doing? Why are you doing this?” Privately they all say we’re the center of the wheel. Everybody else tinkers around our artistry, but actions speak louder than words and there was nothing there. It was insulting. So we came together in strength and solidarity and unity with the largest strike authorization vote in our union’s history. And we made the hard decision that we tell you as we stand before you today.

This is major. It’s really serious, and it’s going to impact every single person that is in labor. We are fortunate enough to be in a country right now that happens to be labor friendly. And yet, we were facing opposition that was so labor unfriendly, so tone-deaf to what we are saying. You cannot change the business model as much as it has changed and not expect the contract to change too. We’re not going to keep doing incremental changes on a contract that no longer honors what is happening right now with this business model that was foisted upon us. What are we doing—moving around furniture on the Titanic? It’s crazy.

So the jig is up, AMPTP. We stand tall. You have to wake up and smell the coffee. We are labor and we stand tall. We demand respect and to be honored for our contribution. You share the wealth because you cannot exist without us. Thank you.

Det siger retorikerne:

Dreschers tale adresserer det presserende behov for at tackle usikre lønforhold. Som talsperson for skuespillere og præsident for fagforeningen spiller Drescher en central rolle i at lede en kritisk beslutning om en strejke for at kræve en mere retfærdig og sikker fremtid. Hendes tale fungerede også som et startskud til denne kollektive handling.

Særligt lykkes Drescher i at udvise velvilje overfor sit publikum og skabe identifikation og nærvær til problemstillingen. Dette kan ses, idet Drescher tydeligvis har en bred forståelse for konfliktens mange konsekvenser, hvilket kan forsikre publikum om, at beslutningen er gennemtænkt, men også nødvendig for at sikre skuespillernes fremtidige arbejdsvilkår. Denne bevidsthed giver også gode betingelser for at publikum kan tilskrive Drescher troværdighed og er med til at styrke tiltroen til hende som præsident for fagforeningen og repræsentant for skuespillernes kamp.

Derudover er Dreschers velvilje overfor publikum også med til at understøtte den solidaritet i arbejderklassen, som hun appellerer til. Som nævnt tidligere, er en af hendes hovedmål at fremsætte konflikten som repræsentativ for arbejderklassens bredere samfundsmæssige kamp for retfærdighed. Derfor er det også yderst velovervejet at medbringe perspektiver som frygten for erstatning af kunstig intelligens og foragten for “big business”-grådighed, da det taler ind i en bredere social relevans som ikke kun er aktuel for skuespillere.

Drescher formår også at få skabt et klart modstandsforhold i konflikten mellem ‘den grådige enhed', som hun kalder arbejdsgiverne, og ofrene for uretfærdighed, nemlig skuespillerne. Dette øger dels den dramatiske dimension i talen, hvilket kan skabe engagement og indlevelse, men det pensler det også klart ud for publikum, hvor deres sympati skal tillægges. Netop dette er også delvist med til at sikre en af retorikkens grundlæggende succeskriterier: nemlig at retor overbeviser/overtaler sit publikum og vinder tilslutning til det givne synspunkt.

Dreschers brug af et stærkt følelsesladet sprog er også med til at sikre enstemmighed med talens formål, idet Dreschers dedikation og passion til kampen fremvises.

Denne passion kan også fortolkes i overensstemmelse med talens genre. Fran Drescher leverer nemlig en klassisk brandtale, der opildner de strejkende med sin filmcitat-agtige retorik. Hun fremfører talen med følelsesladet stemme og skruer undervejs op for volumen og intensitet, så der ikke er tvivl om, at hun mener budskabet alvorligt.

Fran Dreschers tale rummer dermed et yderst effektivt og alsidigt budskab, som vi vurderer som et meget effektivt startskud på strejken.

  1. 1. Drescher åbner talen ved at vise velvilje overfor det umiddelbare publikum, nemlig pressen, og understreger, hvor vigtige de er i kampen for en sag, der er større end skuespillernes sag.
  2. 2. Ved at nævne "the eyes of the world" antyder Drescher, at der er offentligt pres og interesse for forhandlingerne. Beslutningstagere skal være opmærksomme på, at deres handlinger vil blive bemærket og evalueret på et internationalt niveau. Det kan være en form for offentligt pres for at sikre, at resultaterne af forhandlingerne er i overensstemmelse med bredere arbejdstagerinteresser. Dem, der er involveret i forhandlingerne; resultatet vil påvirke parterne der er direkte involveret, men også arbejdstagere bredt – og måske endda offentligheden.
  3. 3. I det første afsnit identificerer Drescher et stigende problem, der ikke blot påvirker skuespillere i filmbranchen. Teknologiske fremskridt inden for streaming og kunstig intelligens påvirker løn- og arbejdsforhold for mange lønmodtagere bredt. Strategien indlejrer problemet i en bredere samfundsramme og gør talen relevant for et bredere publikum.
  4. 4. I Dreschers actio, den fysiske fremførelse af talen, bliver der holdt en lang pause efter order "labor". Hermed findes der en overenstemmelse med den fysiske fremførelse og et af talens formål: nemlig at understrege, at konflikten er et led i en større kamp for arbejderklassens rettigheder.
  5. 5. I dette og de næste to afsnit uddyber Fran Drescher grunden til strejken. Hun skruer også gradvist op for de sproglige virkemidler fra en næsten nøgtern tone til patosfulde udbrud som "It is disgusting" og "Shame on them". Hun taler rytmisk i skiftevis korte og lange sætninger. Hendes ordvalg er iørefaldende som replikker i en film. Fran Drescher søger at vække følelser og skabe en forbindelse til tilhørerne gennem en fælles følelsesmæssig oplevelse. Virker det? Døm selv. Se videoen. Vi synes, det er ret effektfuldt!
  6. 6. I dette citat har vi det eneste eksempel, hvor Drescher tager aktion i første person i talen ved at bruge pronomet "I" i stedet for "we" som hun ellers så ofte gør. Man kunne sige, at hun her påtager sig sin lederrolle og sætter sig selv frem som frontfigur for skuespillernes strejke. Hun er bevidst om sit ansvar som foreningspræsident og, som hun siger, at en strejke er et meget alvorligt middel at tage i brug i en overenskomstkamp. Hurtigt vender hun dog tilbage til idéen om, at fagforeningen er en sammenhængende enhed og ikke kun skal repræsenteres af én person. Det er en kamp for alle medlemmernes vilkår, og det giver derfor mening at vende tilbage til "we" i slutningen af passagen. Hun udviser i denne passage også velvilje overfor sit publikum, idet hun både fremhæver hendes oprigtige tro og håb på, at en strejke kunne undgåes, men også i hendes bevidsthed om de konsekvenser som strejken kommer til at have for folk uden for skuespillerfaget. Dette nuancerede overblik over situationen, kan sansynligvis give publikum grund til at tilskrive Drescher etos, gå med på hendes præmisser og forstå hvorfor der angiveligt ikke var noget andet valg, end at gå på strejke.
  7. 7. Identifikationen af en fælles modstander og portrætteringen af fagforeningsmedlemmer som ofre for en "greedy entity" tilføjer en dramatisk dimension til talen. Ved at male et billede af den kollektive kamp mod en magtfuld modstander stræber talen efter at vække en følelse af fællesskab blandt publikum, gennem sympati og empati. Det er sandsynligt, at Dreschers hensigt med strategien er at styrke fagforeningens sag ved, at engagere publikum på et følelsesmæssigt plan og dermed mobilisere deres støtte - hvilket er kan være en afgørende faktor for at opnå fagforeningens krav om bedre løn- og arbejdsvilkår.
  8. 8. Fran Drescher skærer konflikten hårdt op og understreger medievirksomhedernes hykleri. Cheferne i de store filmstudier klager over pengemangel, mens direktørerne tjener tykt.
  9. 9. Fran Drescher placerer arbejdsgiverne på "den forkerte side af historien". Udtrykket bruges tit i krig, og det at vælge den forkerte side i en krig er forbundet med skam langt ud i fremtiden. Hun siger indirekte, at i denne historiske situation - i kampen mellem de gode og de onde - så har arbejdsgiverne valgt den mørke side.
  10. 10. Drescher anvender formuleringer som "jeg" eller "vi," med det formodede formål at etablere troværdighed og styrke publikums tillid til hendes budskab. Gennem denne tilgang demonstrerer hun, at hendes engagement i underholdningsindustrien ikke blot er overfladisk; det handler ikke bare om at erhverve luksuriøse genstande. Tværtimod afspejler hendes fokus på "corporate greed" den virkelige bekymring for de mennesker, der risikerer at stå uden mad på bordet, en situation, som Drescher ser som et resultat af virksomheders grådighed.
  11. 11. Denne udtalelse indikerer et betydeligt niveau af fællesskab/sammenhold og beslutsomhed blandt fagforeningsmedlemmerne, hvilket giver deres nuværende standpunkt historisk forankring. Omfanget af støtten til en strejke er uden fortilfælde. En væsentlig del af fagforeningsmedlemskabet er aktivt engageret i sagen. Styrken i antallet kan være et stærkt forhandlingsværktøj, der signalerer til arbejdsgiverne, at fagforeningen er samlet og parat til at kæmpe for medlemmerne - og sagen. Det positionerer fagforeningen som en kraft, man ikke skal undervurdere i forhandlingerne.
  12. 12. Titanic-sammenligningen bruges metaforisk til at intensivere alvoren i den aktuelle situation. Drescher skaber et billede af en katastrofal situation eller beslutning ved at sammenligne fagforeningens situation med "at flytte rundt på møblerne på Titanic." Hun antyder, at fagforeningen forsøger at foretage overfladiske ændringer eller justeringer, mens de står over for en potentiel katastrofe i branchen. Sammenligningen gør budskabet iøjnefaldende og let at huske for publikum. Den understreger behovet for mere meningsfulde og grundlæggende ændringer, som er Dreschers og fagforeningens primære krav.
  13. 13. I bedste Harry Potter-stil undgår Fran Drescher at nævne fjendens navn før til sidst: AMPTP (Alliance of Motion Picture and Televison producers), der er en sammenslutning af 350 amerikanske film- og tv-producenter. Udeladelsen af navnet fritager hende for konkret at beskrive uenighederne med AMPTP. Det giver også en dramatisk effekt, da hun i talens sidste to afsnit begynder at tale direkte til ondskaben selv og siger, at skuespillerne er klar til kamp.

Nysgerrig på retorikken? Dyk ned i vores praktiske øvelser.

Find mange flere øvelser og fagartikler her