Lad dig forstyrre (for øvede)

Forberedelse:

Vi anbefaler her, at eleverne forudgående har arbejdet med nervøsitetstræning, stemmebrug og nogle øvelser i kropssprog og præsentation, så de føler, de har nogle værktøjer og erfaringer at trække på.

Øvelsen kræver, at eleverne allerede har skrevet en tale på forhånd. Måske har I allerede arbejdet med Hjemstavnstalen eller X er bedre end Y-talen, i så fald kan de med fordel bruges.

For at øvelsen giver mest mening, skal du have introduceret eleverne for begrebet kairos. De skal forstå, at en rigtig talesituation byder på forskellige forstyrrelser f.eks. i form af et pludseligt tilråb fra publikum, en telefon der ringer eller en der rejser sig og går.

En deltager melder sig til at holde sin tale (Du kan vælge at introducere øvelsen for taleren eller lade forstyrrelserne komme som en overraskelse).

Vedkommende introducerer sin talesituation for resten af holdet og går derefter udenfor døren i to minutter (opfordr eventuelt til at lave en Powerpose som forberdelse).

Mens taleren står udenfor døren, udvælger du nogle elever fra holdet, som får til opgave at forstyrre taleren. Den talende elev skal gennem øvelsen forholde sig til forstyrrelserne, selvom det afbryder den forberedte ”perfekte” tale.

Udstik mindst en fysisk forstyrrelse per tale og en positiv forstyrrelse per tale (se eksempler nedenfor). Giv evt. eleverne på holdet sedler med de forstyrrelser, de er ansvarlige for i løbet af talen.

Antallet af forstyrrelser beslutter du ud fra holdets størrelse, hvor sikker/usikker taleren er osv. Det skal være udfordrende, men ikke

ende som en dårlig oplevelse. Resten af holdet skal være aktive lyttere og observatører for efterfølgende at give taleren feedback.

Taleren kommer nu ind og begynder sin tale (som højst varer fem minutter).

I løbet af talen kommer de udvalgte elever med deres forstyrrelser og taleren er med vilje “overladt” til selv at finde ud af, hvordan han/hun vil/kan håndtere situationen.

Du kan som underviser holde øje med:

• Bliver taleren hylet ud af den? Kan taleren finde tilbage til, hvor han/hun kom fra i manuskriptet?

• Ignorerer eller italesætter taleren forstyrrelsen - og hvordan?

• Responderer taleren på bifald, kommentarer, tilråb og lignende - og hvordan?

Hvis du ikke har introduceret taleren for øvelsen i begyndelsen, så forklar efter talen, at du har bedt nogle af eleverne om bevidst at forstyrre undervejs.

Giv taleren mulighed for at forklare, hvordan han/hun oplevede det hele.

Dernæst er det de aktivt lyttende elever, som kommer med feedback til talere.

• Hvordan oplevede de talerens håndtering af situationen:

  • Hvad synes de taleren klarede særligt godt?

  • Hvor oplevede de taleren særligt udfordret?

• Hvordan var deres umiddelbare følelse efter at have hørt talen? Kunne de holde fokus? Fangede de talens budskab? Blev de selv forstyrret at de forstyrrende elever?

Lad eleverne, der skulle forstyrre, forklare, hvordan de oplevede denne position. Både hvordan de følte, de påvirkede taleren; hvordan de forstyrrede blandt publikum, og om hvor meget de kvalitativt fik af af talerens tale (som regel er det ikke særlig meget, fordi fokus er et andet sted).

Forklar eleverne, at publikummet ofte har en kæmpe betydning for, hvordan oplevelsen bliver i en konkret talesituation. Publikum kan være med til at give taleren større selvtillid, de kan underbygge en bestemt stemning, de kan forstyrre, og de kan gøre taleren usikker.

Derfor har man som publikum en vigtig rolle og en stor magt, som det gælder om at være sig bevidst. Både taleren og publikum får mest ud af oplevelsen, ved at alle er aktivt til stede i rummet og griber, hvad der foregår - enten så man kan bruge det aktivt eller få stoppet det forstyrrende element.

Samtidig betyder det utrolig meget, at man som taler griber situationen og ikke bare kører videre med sit manuskript, da det vil kunne fremstå meget kontrolleret og stift. Omvendt kan dét at forholde sig til situationen give talen meget mere liv og taleren en langt højere etos.

Eksempler på fysiske forstyrrelser:

• En elev rejser sig og går

• Der kommer en elev ind i lokalet

• En telefon ringer

• En begynder at snakke med personen ved siden af

• En viser sin sidekammerat et billede på sin telefon

Eksempler på positive forstyrrelser:

• En råber “Hørt!” eller “Yes!”

• En begynder at klappe spontant

• En råber “Det kender jeg godt!”

Et eksempel fra en virkelig situation er Barack Obamas tale i Berlins Tiergarten (find den i talearkivet).

Efter cirka 1:20 laver én blandt publikum et afrikansk stammekald: observér Obama og hør publikums reaktion. Spørg eleverne, hvad de tænker om det? Hvorfor virker det eller virker det ikke på dem? (Læg også mærke til Obamas positur ved 1:40 - det er at lave “en Obama”).

Du kan evt. vælge at gentage øvelsen med flere elever eller gentage den en anden dag. Når I har prøvet øvelsen én gang, vil næste runde gå langt hurtigere og feedbacken være mere præcis.​

Forslag til yderligere diskussion:

• Tal om hvilke forventninger, der er i forskellige retoriske situationer fra det tilstedeværende publikum. Der er som regel nogle uskrevne rammer. Hvilke oplever man hvor, hvilke synes eleverne godt om, hvad synes de kunne trænge til en fornyelse, hvad har virket særlig godt i forskellige situationer, de har oplevet.

• Tal om, hvordan man som taler kan føle sig bedst muligt rustet, mest parat og til stede i øjeblikket. Hvilke erfaringer har eleverne?

Materialeforslag:

Barack Obamas tale i Berlins Tiergarten