Forsvar appellen

Underviserens introduktion:

Øvelsen kræver introduktion til retorikkens tre appelformer (etos, patos og logos) og evt. de tre aristoteliske talegenrer (deliberativ, forensisk og epideiktisk).

Appelformerne er én af de vigtigste vurderingskriterier, når man kigger på taler.

• Etos knytter sig til taleren/skribentens jeg, og er den troværdighed, som modtager tilskriver afsender på et givent tidspunkt. Det kan både knytte sig til den viden, man som tilhører har til taleren allerede før taleren går i gang, men også den troværdighed, der opstår gennem det sagte ord.
• Patos er den emotionelle og modtagerinddragende appel, hvor taleren gennem sine ord kan opnå effekt.
• Logos er den intellektuelle påvirkning, hvor taleren benytter sig af konkrete facts og argumentation.

Præsentér eleverne for en-tre forskellige taler (se forslag nedenfor) og del dem op i tre hold. Hvert hold skal repræsentere én appelform.

Eleverne skal læse talen/talerne igennem og finde de steder, hvor deres appelform optræder. I plenum skal grupperne efterfølgende forsvare, hvorfor deres appelform er vigtig i netop den valgte tale.

Når hver gruppe har forsvaret deres appelform, kunne øvelsen munde ud i en diskussion, hvor der vurderes, hvad det ville gøre ved talen, hvis der optrådte endnu mere af én appel, og hvordan det eventuelt kunne se ud.

Variation:

Diskussionen om at vægte appelformerne på en korrekt måde kan føre til en øvelse, hvor eleverne skal finde egne eksempler på taler, hvor de mener at appellerne er uhensigtsmæssigt balanceret.​

Materialeforslag (se også Talearkivet):

• Thit Jensen – Frivilligt moderskab - 1924.

• Tale af Ayan Hirsi Ali ved Dansk Folkepartis landsmøde 2010.

• 1. maj-tale af Johanne Smith Nielsen 2016 i Fælledparken.