Det siger retorikerne:

I Danmark har vi også set, at ungdommen er blevet adresseret af regeringen og andre danske myndigheder, der er væsentlige for håndteringen af coronasituationen. Det udspillede sig bl.a., da Mette Frederiksen, Danmarks indeværende statsminister, og Thorkild Fogde, Danmarks indeværende rigspolitichef, rakte ud til den danske ungdom på Anders Hemmingsens Instagramprofil henholdsvis d. 18. marts og 16. marts. Derudover rakte Mette Frederiksen ud til de yngste teenagere på Alexander Husums Youtubeprofil d. 14. marts. Både Frederiksen og Fogde lægger i disse taler stor vægt på at formidle de danske retningslinjer i forbindelse med coronavirussen. Dette stemmer overens med, at de udkom i starten af Danmarks nedlukning, og at der i denne periode var fokus på at få udbredt retningslinjerne og gøre opmærksom på, at alle befolkningsgrupper bærer et ansvar for at mindske smitten af COVID-19. Det var altså en anden retorisk situation end den, som Bent Høie stod i.

Det interessante at se på - på trods af, at de retoriske situationer adskiller sig - er platformen. Bent Høie holder sin tale under et af regeringens officielle pressemøder, og Mette Frederiksen rækker derimod ud på uofficielle platforme som Instagram og Youtube. Man kan argumentere for, at Mette Frederiksen tilpasser platformen til sin målgruppe og derigennem formår at nå ud til sin målgruppe. Ved at vælge regeringens officielle platform viser Bent Høie, at han ligestiller de unge og de voksne, og derved bliver det tydeligt, at han tager de unge seriøst og nærer en oprigtig empati for dem. Derved får den en større gennemslagskraft end Mette Frederiksens taler. Derfor er det værd at overveje, om Bent Høies platform er mere velvalgt end Mette Frederiksen.

Talen gik viralt og blev især stor i de nordiske lande, herunder Danmark. Grunden, til at talen fik gennemslagskraft i andre lande end Norge, kan tænkes at være, fordi myndighederne i de andre nordiske lande ikke har holdt en lignende tale. I Danmark blev de unge primært adresseret gennem sociale medier, og når de unge blev nævnt på pressemøder, så var det primært en udskamning af deres adfærd og en pålæggelse af skyld og ansvar for opblusningen af coronasmitten. Man kan derfor antage, at den danske ungdom ønskede at blive anerkendt for deres afsavn under karantænen og coronatiden, hvilket Bent Høie indfrier i sin tale. Af samme grund har den altså også skabt resonans hos de danske unge.

Ordet actio dækker over retorens fremførelse af talen. Bent Høies ydmyge og underspillede actio bidrager til, at tilhørerne selv kan tillægge talen følelser, dette resulterer i resonans hos modtageren. Dette ses også til begravelser, hvor præsten ikke græder, så de pårørende kan. Desuden fremgår det tydeligt, at Bent Høie havde planlagt at holde denne tale, da han flere gange orienterer sig i sit manuskript. Dette tillægger hans ord en velovervejet vægt og betydning - og på den måde en gennemslagskraft.