Kære alle sammen!
Jeg hedder Nanna. Jeg er faglært økologisk jordbruger, og jeg forvalter et lille regenerativt jordbrug i Melby i Nordsjælland. 1Hvor er det bare fuldstændig fantastisk at se jer allesammen i dag. Tusind tak, fordi I på vegne af alle dem, som ikke har en stemme på tirsdag, råber højt i dag.
Vi er mange her i dag, som har stærke og valide holdninger til, hvad dansk landbrug skal være.2 For mig udspringer landbrugets mange udfordringer i, at landbruget simpelthen ikke er demokratisk.
Dansk landbrug fylder over halvdelen af vores land, men det er mindre end 1 procent af den danske befolkning, som har noget at skulle have sagt i dansk landbrug. Rent faktisk er det sådan, at 62% af vores land ejet af 0,6% af befolkningen. Det betyder, at 0,6% af Danmarks befolkning har den primære magt over vores drikkevand, vores, fødevarekvalitet, vores fødevaresikkerhed og natur. Prøv lige at lade det sive ind engang: 0,6 % af befolkningen har magten over vores drikkevand, vores fødevaresikkerhed og natur3
Og hvorfor er det et problem? 4Det er et problem, fordi de 0,6% af befolkningen har en massiv gæld og skal drive en forretning med vores allesammens land som middel. Når man er presset på økonomien, så tager man sjældent hensyn til elementer, som ikke giver en økonomisk omsætning her og nu. Og oet er klart, for jeg kan ikke betale min husleje med viber, vådområder eller frugtbar jord. Vi har indrettet et samfund, hvor det ikke kan betale sig at passe godt på vores drikkevand, vores natur og fødevaresikkerhed. Det er desværre en dårlig forretning at passe på vores allesammens mest følsomme ressourcer.
Vi bliver nødt til at demokratisere jorden!5 62% af vores land må ikke bruges som et middel til at tilbagebetale gæld til bankerne og til at skabe en virksomhed for nogle få.
Det skal kunne betale sig for jordbrugeren at forvalte vores lands mest følsomme ressourcer, samtidigt med at der dyrkes sund og levende mad til mennesker. Det skal kunne betale sig at lade sprøjtegiften stå i laden. Det skal kunne betale sig 6at køre uden om lærkereden med traktoren. Det skal kunne betale sig ikke at pløje jorden. Formålet med at dyrke jorden skal ikke være at generere en økonomi for de få, men at forvalte livsnødvendige ressourcer for os allesammen.
Men det kræver, at vi vender bøtten på hovedet og forstår, at ikke al landbrugsjord behøver at være privat ejendom.7 Jorden kan og bør ejes i fællesskab. Jeg kan kun forvalte min lille mark med høje ambitioner for klima og miljø, fordi jeg har 2500 medlemmer i Andelsgaarde, som ejer jorden. Det gør, at jeg ikke skal bekymre mig om et banklån. På grund af dem, kan jeg fokusere på min kompost, den ferske eng og mine blommetræer.8
Når vi ejer jorden sammen, kan vi stille krav til, hvordan jorden bliver forvaltet. For det betyder noget, hvordan jorden bliver forvaltet. Det er i jorden, at CO2 kan lagres. Det er på landet, der er plads til at plante rigtig mange træer. Det er på landet, vi kan dyrke mad til mennesker. Det er på landet, vi kan frigive jord til natur. Der gemmer sig så mange løsninger på klima- og biodiversitetskrisen ude på landet. Men vi mister muligheden for at reagere på de her løsninger, når vi ikke er medejere af jorden.
Vi skal tage ejerskabet over jorden tilbage! Vi skal tage medejerskab over jorden gennem fonde og foreninger, som opkøber jord til regenerativt jordbrug og til natur. 9Vi skal kræve en statslig jordbrugsfond, som opkøber landbrugsjord. Vi skal være mange flere praktikere, som vil drage omsorg for jorden og dyrke sund og levende mad10 til mennesker. Og vi har brug for virksomheder og offentlige instanser, som dedikerer sig økonomisk til alle dem, som i al slags vejr sår frø for fremtidens landbrug.
Det er ikke længere nok bare at tale om løsningerne - vi skal handle på vores ideer. Det sidste den her brændende klode har brug for er flere møder om møder, som efterfølgende skal evalueres. Vi har brug for at tage arbejdshandskerne på nu. For vi ved jo godt, hvad der skal til: Vi skal være mange flere, som planter de træer, bevarer den natur, dyrker de fødevarer. Vi har ikke tid til mere passivitet - og slet ikke fra politisk side - vi skal handle med vores hænder; og det er dér, vi gør en forskel.
Vi skal vise med vores praktiske handlinger, hvad grøn omstilling er. Og vi skal huske på, at vi ikke kan gøre det hele selv, men vi kan alting, når vi går sammen!11