Nytårstale i Deadline

Tessa

  • År: 2021

Analyseret af
Emil S. Poulsen, Georgina Fabricius, Emma N. Nielsen, Ilsebil Iwan og Isabel Sandvik, retorikstuderende ved Københavns Universitet

“Når frygten for at blive udstillet, stemplet og udstødt virker ubærlig, så er der fucking noget galt på et dybere plan”

Den retoriske situation

Den danske rapper, skydeskive og grænseskubber Tessa blev bedt af DR2-programmet Deadline om at holde årets nytårstale. Tessa er kendt for at skrive provokerende og populære raptekster, der ofte omhandler, hvordan hun som kvinde genvinder magten over sin seksualitet. Tessas sange blev gennem 2020 enormt populære blandt især unge, hvilket har givet hende en platform, hvor hun kan nå ud til et stort publikum. Deadline lægger vægt på aktuelle nyheder i ind- og udland. Den typiske seer er ofte politisk og kulturelt interesseret og ønsker et mere komplekst og nuanceret billede af aktuelle sager.

En nytårstale hylder normalt årets gang, men Tessas dadlende tale bryder med forventningerne, og skaber dermed selv talens situation, hvor seksuelle krænkelser og et herskende undertrykkende kvindesyn bliver sat på dagsordenen. Talen holdes kun få måneder efter Sofie Lindes tale ved Zulu Comedy Galla, og på samme dag hvor Danmarks nye samtykkelovgivning træder i kraft. Dermed taler Tessa sig ind i en bevægelse, hvor opfattelsen af kvinders seksualitet og rolle i samfundet bliver udfordret.

Hvorfor er talen interessant?

Når man tænker på nytårstaler, plejer man at tænke på Dronningen eller Statsministeren, ikke Tessa - og derfor er hendes tale interessant. Den gik viralt, formentlig fordi den talte ind i tidens ånd om metoo og ansvar, men også fordi danskerne var overraskede over DR2s valg af taler. Tessa er på dybt vand, da hun taler i et program, hun aldrig selv har set før, til et publikum der muligvis ikke ved hvem hun er. Derfor er det interessant at se på, hvordan hun gør sig relevant overfor dette publikum. For at få sit budskab igennem bliver hun nødt til at arbejde aktivt på at få Deadline-seerne til at se hende som troværdig, uden at hun mister sit kernepublikums tillid.

Tessas nytårstale hører til den voksende kategori af “unge mennesker, der holder vrede taler”, og hun holder talen i en polysemisk stil, som kan ses som ‘in your face’ retorik. Tessa understreger og udfordrer det nedsættende syn på kvinders seksualitet, som hun mener hersker i Danmark. Hendes vrede kommer til udtryk i hendes fremtoning (actio), et aspekt der går igen hos lignende kritiske, politiske aggressive og dadlende talere som bl.a. Jonas Eika, Greta Thunberg og Harald Toksværd.

Video:

Godaften.

Jeg har fået æren af at holde nytårstalen efter lorteåret over dem alle i et program, jeg aldrig har set. Tak for det. Og det mener jeg.
Jeg er en af de få, der kan sige, at 2020 var året, hvor jeg fik fik ændret mit liv til det bedre. Og selvom pandemien gjorde, at jeg ikke fik det optimale ud af mit momentum, så har jeg fået et talerør.
Og det vil jeg bruge til at tale om emner, der ligger mig nær, så vær klar på årets eneste nytårstale, der ikke handler om Corona. Når man ikke kan headline foran sit kernepublikum, så må man deadline foran.. nogle lidt andre typer… som muligvis ikke ved, hvem jeg er.
Så til jer, kan jeg starte med at fortælle, at jeg hedder Tessa, er 23 år gammel og kommer fra Askerød i Hundige i den sydlige del af Blæstegnen.
Jeg er professionel rapper, skydeskide og grænseskubber. Kendt for linjer som:

“Var det Hasan, Wasim, glemt hvad du hed, vend dig om, sæt dig ned ik spild min tid, vis mig din pik, kom nu – selvtillid”

Og linjer som: “Rollerne er vendt rundt, Barbie rykker Ken rundt, nu’ du kun i centrum når jeg sætter mig på den mund”.

Og mange andre lyriske genialiteter af samme poetiske skuffe.
Jeg rapper om at kneppe, hvem jeg vil, hvordan vil jeg, når jeg vil. Og selvom den danske kulturelite har taget mig til sig… obviously…
Så er jeg blevet kaldt “luder” og “stakkels forsømte pige” så mange gange i kommentarsporene at det ikke bare kan tilskrives “internet trolls” og “sørgelige haters”. Det er et udtryk for et kvindesyn, der stadig lever i alle afkroge af samfundet.

En kvinde, der udlever og udtrykker sin seksualitet, er enten uden selvværd og selvrespekt, eller en svigtet sjæl, der i virkeligheden søger kærlighed og bekræftelse. Hun kan ikke bare være liderlig og have lyst til at tage kontrol.
De her beskeder kommer oftest fra unge, der er opdraget af forældre fra den generation der spiller hovedrollerne i tidens største Metoo-sager.

Mine tekster er ikke mere dirty end så mange af mine mandlige kollegers har været igennem årtier. Og jaja, de gutter har også fået lidt hug for det… men sjældent af den simple grund, at de var mænd.

Jeg har fået at vide at mine sange virker stødende, provokerende og degraderende for især unge piger. Men min indbakke på instagram fortæller noget helt andet. Siden folk hørte mine rim for første gang, har jeg fået beskeder fra især tøser i alle aldre og fra alle lag af samfundet, som fortæller mig at min rap giver dem en følelse af selvtillid, empowerment og af ikke at være alene. Og de giver mig det samme.

Hundredevis blev til tusindvis efter jeg fortalte min historie i en DR3-dokumentar. En historie der bl.a. handler om overgreb, digitale krænkelser og en omverden, der hverken hørte, så eller forstod.

Uhyggeligt mange kan relatere direkte til min historie, og hver og en kan genkende en fælles følelse. Det hele kommer tilbage til en grundlæggende opfattelse af kvinders seksualitet som noget skamfuldt.

Når kvinder er tvivl om hvorvidt de er blevet er voldtaget… og enten bebrejder sig selv, eller frygter mistro fra autoriteter, så er der noget galt på et dybere plan. Jeg ved hvad jeg taler om.

Justitsministeriets undersøgelser viser, at kun omkring 1 ud af 6 anmelder seksuelle overgreb. Når unge piger kan afpresses til at betale penge… eller til at sende mere og mere intime billeder til en predator på nettet, fordi frygten for at blive udstillet, stemplet og udstødt virker ubærlig, så er der fuckin noget galt på et dybere plan. Når de føler, at det ikke er en mulighed at gå til forældre, skolelærere eller politi, så er de blevet svigtet.

Der er en historisk stor generationskløft i disse tider. Det gælder forældre til både drenge og piger og alle deri mellem. Det der sker på skærmen… især på sociale medier… er lisså virkeligt og lisså vigtigt som det der sker i den fysiske verden. Din teenager… dit barns… identitet, skabes i høj grad online.
Anerkend det, tag det alvorligt og spørg ind til det. Og i mellemtiden kan I altid høre mig rappe linjer som…


“Man kan ik finde en mand på Tinder når man er så kendt
og jeg ved ik om jeg vil have en kæreste eller en assistent
Spørg mig hvad jeg leder efter i en partner
en der ik er lissom mig og dater fire andre
Jeg kan æde dig op eller være din lille killing knepper dig, betaler din taxa, kalder det ligestilling”

Godt nytår.

Det siger retorikerne:

Tessa er en dygtig performer og leverer talen med en stærk attitude og ‘power’. Hendes persona som rå rapprinsesse ses tydeligt ved talens høje tempo og de korte pauser. Dette tempo kræver et publikum, der forstår Tessas hurtige spring og referencer. Talen fremføres overordnet som en velkoordineret performance, hvor Tessas gestik og mimik stemmer overens med hendes adkomst som rapper. Vi mener derfor den er vellykket, da hun formår at bruge sin adkomst til at formidle aktuelle problemstillinger vedrørende kvinders seksualitet og digitale krænkelser.

Tessa veksler mellem et mundtligt og skriftligt sprogbrug gennem talen. Mundtligheden ses ved de kortere spontane sætninger og hendes brug af egne sangtekster, som indeholder navneombytning, gentagelser og rim. Disse citater er fulde af slang og ikke mindst stilfigurer, som ligger til det, vi kalder hverdagssprog. Stilfigurer er med til at udsmykke og gøre sproget levende. Skriftligheden kommer til syne ved hendes brug af længere sætninger og et mere formelt sprog. Disse sætninger virker planlagte og oplæste, hvilket ligger langt fra vores umiddelbare indtryk af Tessa. Tessas ordvalg og alternation mellem mundtlighed og skriftlighed skaber et dynamisk sprog, som når forskellige dele af publikum.

Formålet med talen var, ifølge Tessa, at skabe debat, og det gjorde den. Talen levede derfor op til sit formål - men det er ikke ensbetydende med, at den er vellykket. Den blev mødt med både hård kritik og massiv opbakning, hvilket tyder på et splittet publikum. På den ene side har man et publikum, der synes talen er passende og tidssvarende, og på den anden side et mere konservativt publikum, der synes hendes optræden var yderst upassende. Kløften ses på det sproglige niveau i talen, hvor Tessa blander hendes rap med det mere pæne, ophøjede sprog, der er kendetegnende for nytårstaler. Hendes fremtoning grænser til det dominerende, med armene spredt over bordet og konstant øjenkontakt med publikum. Hendes markante ansigtsudtryk er til tider nærmest teatralske: Hun rynker meget på næsen og himler med øjnene. Dette er på den ene side i tråd med talens budskab, om at kvinder gerne må være dominerende og træde i karakter, men det kan også virke anmasende og fjendtligt. Hun risikerer derfor at fraskrive store dele af publikum, men selv de dygtigste talere kan ikke forvente at please alle i publikum. Deadline overrasker med deres valg af taler, og Tessa lykkes langt hen ad vejen med at leve op til situationens krav. Samtidig skaber hun sit eget formål, og bevæger sig ud over det vi forventer af en nytårstale.

  1. Tessa starter ud med at understrege, hvilken tale hun skal holde og viser dermed en velvillighed over for publikum. Her bryder hun med forventningerne til den typiske nytårstale med ordet "lorteåret", der både imødekommer situationen og afspejler den magtesløshed, folk har følt under Covid-19. Tessa skaber dermed et fælles rum mellem hende og publikum, som styrker hendes troværdighed som taler. Afsnittet afsluttes, da kameravinklen skifter, og Tessa taler direkte til publikum med “og det mener jeg".
  2. Her iscenesætter Tessa sig selv som en relevant taler overfor Deadline-publikummet.
  3. Tessa bryder med vores forventninger til nytårstalen, som normalt handler om året, der gik. Hun bestemmer selv, hvad talen skal handle om, og sætter dermed selv rammerne. Pointen understreges særligt i hendes fremførelse, hvor kameravinklen skifter, og hun med sine hænder peger direkte på publikum. Hun himler med øjnene og tydeliggør, at hendes emne er vigtigt, også selvom det ikke handler om corona.
  4. Her laver Tessa et ordspil, hvor hun bruger enslydende ord med forskellige betydninger. Brugen af ordspil passer godt ind i billedet af hende som rapper, og styrker hendes image.
  5. I den kunstigt anlagte tænkepause viser Tessa os, via sin viften med fingrene, at hun søger efter en pæn måde at betegne sit publikum på. Deraf både spejler og anerkender hun de negative fordomme, publikum kan have om hende.
  6. Her refererer Tessa til hendes egen sang "Blæstegnen", hvor Helle Thorning er med i musikvideoen. Hun spiller på nogle konnotationer, den gængse Deadline-seer muligvis ikke har, men som hendes kernepublikum kender. Det er interessant ift. hvilket publikum, hun forsøger at overbevise.
  7. Her bliver Tessa mere selvsikker, da hun er på hjemmebane i sine egne tekster. Hendes troværdighed som artist demonstreres.
  8. Tessa imødekommer den typiske Deadline-seer gennem ironi. Hendes ordvalg forsøger at forklare, hvad rap ses som i hendes verden kontra, hvad de normalt ville opfatte den som. Ironien ses særligt ved hendes hånds fagter, der med løse håndled imiterer en form for snobbethed.
  9. Tessa opsætter et paradoks, der tydeliggør et hykleri. Den danske kulturelite vil gerne lytte på hendes sange, men ikke handle på baggrund af dem. Derfor gør hun sin pointe klar igen og lægger tryk på sætningerne med sin pegefinger. Hendes kropssprog ændrer sig mellem sætningerne: Hun går fra at grine lidt hæderligt, til at kigge meget vredt ind i kameraet og til sidst understrege sin pointe, ved at slå neglene ned i bordet.
  10. Hendes ordvalg henvender sig til et yngre publikum, der kender og bruger ord som “internet-trolls” og “haters”. Hun imødekommer derfor mest sit kernepublikum, hvor ordene fra den digitale verden allerede er en fast del af deres ordforråd.
  11. Her fremsætter Tessa en 'status quo' for samfundets kvindesyn, og fremstiller det som et modsætningsforhold. Ifølge Tessa ser vi på kvinder, der udlever deres seksualitet, som enten uden selvværd, eller som svigtede sjæle. Hendes mimik understreger hendes afsky, da hun himler teatralsk og ironisk med øjnene ved svigtet sjæl. Hun gør samtidigt op med det pæne pigebillede, ved også at ændre på sin stemmeføring, der bliver mild og ironisk imiterende. Dernæst viser hun kontrasten: Hendes stemmeføring bliver klar og kontant, hun smækker en hånd i bordet. Ved at etablere denne status quo, og ved tydeligt at vise sin holdning til den, skaber hun en ramme for senere argumenter.
  12. Tessa taler ind i ligestillingsdebatten og fremhæver billedet af, at kvinder behandles og dømmes ud fra køn, frem for indhold og arbejdsindsats. Hun afslutter pointen med at rømme stemmen. Hun lægger ikke skjul på, at hun er fornærmet over uligheden.
  13. Med Tessas Instagram-indbakke som bevis bliver det i denne sætning tydeligt, hvem hun er et talerør for: De unge piger. Det understøtter hendes troværdighed og adkomst til at kunne sætte digitale krænkelser til debat.
  14. Med en skarp tretrinsraket fortæller Tessa, at hun med sin rap skaber et fælles rum og forener kvinder fra alle lag i samfundet. Hun understøtter sin pointe med en styrkemarkør og løfter armen triumferende.
  15. Fordi Tessa allerede er anerkendt af DR3, som en vigtig historie og person for ungdommen, styrker det hendes troværdighed på DR2. Hun forsøger at positionere sig som et bindeled mellem generationernes opgør og konflikter. Det understøtter hendes underliggende formål om at få DR2 seerne til at anerkende ungdommens virkelighed og værdier.
  16. Hun samler hænderne, og virker meget overvejet og fattet, hvilket er med til at opbygge et billede af hende som rationel og velovervejet.
  17. Her træder Tessa i karakter som talerør, og skælder nærmest ud på Deadline-seerne. Ved at bruge et bandeord som fuckin og en tung dyb stemmeføring, understreger Tessa alvorligheden af den samfundsstruktur, som gør, at unge piger føler sig svigtet. Hun bekræfter dermed overfor de unge piger, at der "fuckin" er noget galt.
  18. Tessa påpeger via sin måde at sidde på (hun trommer neglene på bordet), at de svigtede kvinder har krav på retfærdighed. Hun er utålmodig, og vil have at nogen tager ansvar for de svigtede kvinder.
  19. Her opfordrer Tessa forældrene til at handle og tage digitale krænkelser alvorligt. Hun giver stafetten videre til forældrene, for hun ved hvad hendes funktion er. Hun skal rappe og fortælle kvinder om den magt, de har i kraft af deres køn.
  20. Her sammentrækker Tessa hovedbudskabet fra talen og fremsætter en situation, hvor kvinden indtager forskellige roller i forhold til mænd. Dermed lægger Tessa op til en diskussion om, hvordan en kvinde kan optræde i samfundet, og forsøger at udviske samfundets opfattelser af kvinders seksualitet. Derudover fungerer Tessas brug af rap som en påmindelse om hendes troværdighed overfor sit kernepublikum. Udover at være en veletableret rapper, der har en stor fanskare, bliver rapstykkerne også en vidnesbyrd for, at hun har behandlet talens problemstillinger igennem længere tid. Dermed afslutter Tessa talen, som hun startede den. Med fuld drøn og på hendes helt egen måde.

Nysgerrig på retorikken? Dyk ned i vores praktiske øvelser.

Find mange flere øvelser og fagartikler her

Fra biblioteket til Rådhuspladsen

Her skal eleverne træne deres forståelse for situationstilpasning ved at opleve Sarah Rahmehs poetry slam “Jeg kommer fra et land langt væk" i to forskellige situationer.

  • Tid: 30 minutter
  • Antal: 4-30
  • Udstyr: Skærm + højtaler
  • Forberedelse: Gennemse to videoklip

Tjekliste til din tale

Hvad skal man egentlig huske, når man skriver en tale? Vi har lavet denne tale-tjekliste med 10 spørgsmål, du kan stille dig selv, når du arbejder med din tale.

  • Tid: 20
  • Antal: 1-20+
  • Udstyr: Ingenting
  • Forberedelse: Print evt. tjeklisten ud

Fagartikel

Introduktion til øvelserne

  • af Røst

Spørg og du skal få svar

Denne øvelse egner sig godt til elever, der har et færdigt talemanuskript, men savner naturlighed og flow i fremførelsen.

  • Tid: 15-30 minutter
  • Antal: 4-20
  • Udstyr: Taleuddrag i to kopier
  • Forberedelse: Ingen

Den gyldne middelvej

Store armbevægelser og tordenrøst eller beskeden gestik og afdæmpet stemmeføring? I denne øvelse arbejder eleverne med fremførelsen af deres tale for at finde frem til en formidling, der understøtter budskabet.

  • Tid: 15 - 60 minutter
  • Antal: 4-20
  • Udstyr: Taleuddrag og blyanter, evt. projektor
  • Forberedelse: Sæt dig ind i øvelsen

Fortæl med farver

Her kan eleverne finde inspiration i kunstneren Poul Gernes farveunivers til at finde fortællinger fra deres eget liv og derved få erfaring med at lede efter fortællinger og taleemner utraditionelle steder.

  • Tid: 20-60 minutter
  • Antal: 2-20
  • Udstyr: Projektor
  • Forberedelse: Orientér dig i introduktionen til Poul Gernes