“Yes, protecting our liberty comes at a price. But this is a defining moment. And this is the cost we are willing to pay. Because freedom is priceless.”
Ursula von der Leyen
Foto: Noah Thilemann
Hvorfor er denne tale interessant?
Talen er særligt interessant, fordi den omhandler regeringens lovforslag om at afskaffe store bededag som helligdag, og hvis lovforslaget bliver vedtaget, vil afskaffelsen berøre alle lønmodtagere i Danmark. Idet demonstrationens erklærede formål er at samle borgere og organisationer, uanset politisk og social baggrund, i et ønske om at bevare store bededag, er det særligt interessante ved talen, at Christensen akkurat opstiller modsætninger mellem lønmodtagere som er “almindelige” og akademikere, hvilket besværliggør etableringen af et samlet publikum som var demonstrationens udmeldte formål.
Talens retoriske situation:
Carl Emil Lind Christensen holder sin tale for bevarelsen af store bededag ved fagbevægelsens demonstration ”Bevar Store Bededag“ på Christiansborg Slotsplads den 5. februar 2023. Demonstrationens formål var at samle borgere og organisationer, uanset politiske ståsted og social baggrund, i et ønske om at bevare store bededag som helligdag. Fagbevægelsen estimerede selv at der var samlet 50.000 mennesker imens professor i billedanalyse Anders Bjorholm Dahls estimat lå på 6000 mennesker.
Demonstrationen var en del af en større offentlig reaktion på den daværende SVM regerings lovforslag om at afskaffe store bededag som helligdag for at kunne finansiere Danmarks forsvar efter Ruslands invadering af Ukraine. Men få uger efter talen måtte den danske befolkning vinke farvel til store bededag, idet store bededag blev afskaffet efter lovforslagets vedtagelse i Folketinget.
Lind Christensen var på talens tidspunkt formand for Metal Ungdom, der er en ”professionel fagforening for lærlinge inden for it, teknik og mekanik”, og desuden er han selv lærling inden for industriteknik. Herigennem etableres Christensens adkomst altså adgang til emnet, idet afskaffelsen af store bededag som helligdag både vil have arbejdsmæssig indflydelse på de medlemmer, han repræsenterer og desuden Christensens eget arbejdsliv. Herudover var og er han også næstformand i Danmarks Socialdemokratiske Ungdom.
Når regeringen vil afskaffe store bededag, så er det første gang i bevægelsens historie, at lønmodtagere kan se frem til at arbejde mere.
Jeg er lærling i industrien.
Jeg optjener sgu lige så meget ferie på et helt år, som mine venner fra gymnasiet og universitet har bare i løbet af sommeren.
Men i forårsdagene, der er det anderledes.
Det handler om noget langt større.
Det er rettigheder, som politikerne vil fjerne med et pennestrøg.
Og det er ikke kun buschauffører, kasseassistenter og fortovsfejere – nej, det er os alle sammen, der betaler prisen.
For hvis vi accepterer, at store bededag ryger, hvad er så det næste regeringen kaster sig over, når den mangler finansiering?
Er det så første juledag, er det anden pinsedag, elller er det en helt tredje fridag, der ryger fra bagsædet af en ministerbil med et pennestrøg?
Regeringen kridter banen op til et politisk spil om helligdage.
Det havde været pænt af dem at gøre, inden vi gik til folketingsvalg.
Så kære alle sammen. Kære alle sammen.
Nu er det vores opgave at sørge for, at det er et spil, de taber.
Tak til alle jer, der er kommet!
Tak for at give ordet til en snotlærling fra industrien.
Og til allersidst, så vil jeg bare sige til politikerne med de lange fingre.
Det siger retorikerne:
Talen er som sagt retorisk interessant, fordi Christensen gennem sin tale opdeler almindelige arbejdende og akademikere. Her kan vi påpege en såkaldt retorisk svaghed, fordi at han som taler tegner et tydeligt os vs. dem-billede, hvilket ikke umiddelbart er særligt samlende, som talens situation ellers lægger op til.
Christensens opdeling ses med hans lettere karikerede forestillinger om akademikere, som kun er interesseret i overfladiske emner såsom den aktuelle lukning af Irma. Modsat står så almindelige borgere og arbejderklassen, som interesserer sig for større problemstillinger såsom ønsket om mere frihed og fritid. Modsætningen kan som nævnt muligvis gøre det besværligt for Christensen at skabe et fællesskab med ét formål blandt sit publikum med ordene, som han prøver til sidst i talen.
Christensens manglende gode vilje over for dele af talens publikum kan være med til at svække Christensens troværdighed som taler, idet han ikke fremstår sympatisk i sine lidt karikerede forestillinger om de akademiske dele af sit publikum. På den anden side kan Christensens troværdighed muligvis være styrket, idet han udviser god vilje og sympati over for andre dele af sit publikum, da han kommer med konkrete eksempler på, hvad frihed og fritid er for lønmodtagere, og hvilke konsekvenser der er ved ved afskaffelsen af helligdagen, som dele af hans publikum muligvis kan identificere sig med.
Derudover ser vi sproget som velvalgt i forhold til publikum, da Christensen gennem sit ordvalg og sine stilfigurer taler i et let og forståeligt sprog. Her bliver det tydeligt, hvad hans budskab er, og at regeringen er den primære skurk i sagen.
Men selvom der er én fælles skurk, så er talens potentielle gennemslagskraft umiddelbart ikke er lige så stor, som den kunne have været, hvis talen havde fokuseret mere på at samle sit publikum og opfordre til fælles handling fra alle frem for at skelne mellem almindelige arbejdende og akademikere.
Fra biblioteket til Rådhuspladsen
Tid: 30 minutter
Antal: 4-30
Udstyr: Skærm + højtaler
Forberedelse: Gennemse to videoklip
Tjekliste til din tale
Den gyldne middelvej