Tale til ungdommen

Bent Høie

  • År: 2020

Analyseret af
Anton Bødtker-Næss Hansen, Caroline Kreiner, Hanna Daugaard, Iben Øibakken Jensen, Jørgen Ravn Juncher, retorikstuderende ved Københavns Universitet

“Neste sommer finnes ikke når du er ung”

Derfor er denne tale interessant:

Bent Høies tale til ungdommen gav et nyt perspektiv på de unges coronasituation. Med sin anerkendende tilgang skilte den sig ud fra mængden af taler adresseret til de unge og ændrede i stedet måden, som ungdommen blev set på og beskrevet i offentligheden. Den anerkendende vinkel virker til at være den optimale måde at henvende sig til de unge på. Talens store rækkevidde og de efterfølgende reaktioner og omtale er et tydeligt eksempel på, at han har imødekommet sin modtagergruppes behov.

Samtidig står Bent Høie som repræsentant for 'de voksne'. I sin "Tale til Ungdommen" befinder han sig selv på den modsatte side af sit publikum, men han mestrer balancegangen mellem på den ene side at udvise omsorg og forståelse for de unge og deres situation og på den anden side at være den voksne ansvarlige, der sætter retningslinjer og stiller krav. Det er en vigtig og tiltrængt tale, der vil blive husket for netop at huske de unge. Af samme årsag er den også gået viralt, hvilket ligeledes gør talen interessant at kigge på.

Den retoriske situation:

I foråret 2020 udviklede COVID-19 sig til en verdensomspændende pandemi. I takt med dens hastigt fremskredne udvikling, lukkede flere lande ned for bl.a. institutioner og sociale arrangementer for at mindske risikoen for smitte. I forbindelse med nedlukningen trådte bl.a. Bent Høie, Norges sundhedsminister, frem til pressemøder og talte til den norske befolkning. Ved pressemødet d. 27 april afholdte Bent Høie en tale for ungdommen, hvor han talte direkte de norske unge. Det, at talen blev afholdt på et pressemøde, gør, at hans publikum er de tilstedeværende journalister og de norske borgere, som fulgte pressemødet på TV, men de unge, som han taler til, er ikke i hans direkte publikum, da de ikke er den primære målgruppe for pressemøderne.

Blot en uge forinden talens fremførelse startede russetiden, som er fejringen af Norges nyudklækkede studenter. Behovet for at anerkende de unges ændrede vilkår grundet COVID-19 var derfor på sit højdepunkt. Talen falder derfor på et tidspunkt, hvor ungdommens behov for at få udvist empati for deres situation var stort, hvilket ikke kun gjorde sig gældende i Norge, men også på tværs af landegrænser. Det kan måske forklare hvorfor, at talen endte med at gå viralt.

Video:

Vi gleder oss alle over at de minste får komme tilbake på skolen. Men jeg vil gjerne snakke litt om de største. De som fortsatt må vente og lengte. Jeg vil gjerne si til ungdommene våre at vi ikke har glemt dem! Målet vårt er at de skal komme tilbake til skolen før sommeren.

Det er mange som har blitt takket for innsatsen denne tiden. Nå er det på høy tid at vi takker ungdommene våre. De har ofret mye.

Den siste tiden har mange voksne være fortvilet over hytteforbudet og frustrert over hjemmekontoret. Det forstår jeg godt! Men hytta ligger jo helt i ro og venter på deg. Jobben er omtrent som før når du vender tilbake. Slik er det ikke når du er ung.

Men så kom viruset som knuste alle drømmene.Det blir ingen fotballcup og ingen klassetur. Det blir ikke noe skoleball, og russen har knapt rullet en meter.

I tillegg er det er umulig å konsentrere seg om hjemmeundervisningen fordi foreldrene dine snakker så høyt når de har Skype-møter med jobben.

Jeg skulle gjerne sagt til dere som er unge at alt snart blir som før. Men det kan jeg ikke. Denne våren blir annerledes. Denne sommeren blir annerledes. Dette året blir annerledes.

Dere er ungdommene som må gjøre ting annerledes. Dere har satt livet på vent – for at andre skal berge livet.

Jeg håper dere kommer til å danse, selv om det ikke blir noe skoleball. Jeg håper dere kommer til å score fantastiske mål, selv om det ikke blir noen fotballcup. Jeg håper dere kommer til å flørte med søte gutter og søte jenter, selv om det ikke blir noen klassetur. Jeg håper dere får en fet og fin russefeiring, selv om den blir annerledes.

Denne tiden er spesiell. Jeg håper den kan bli fin likevel.

Tusen takk til alle norske ungdommer. Tusen takk til russen 2020.

Vi er stolte av dere!

Det siger retorikerne:

I Danmark har vi også set, at ungdommen er blevet adresseret af regeringen og andre danske myndigheder, der er væsentlige for håndteringen af coronasituationen. Det udspillede sig bl.a., da Mette Frederiksen, Danmarks indeværende statsminister, og Thorkild Fogde, Danmarks indeværende rigspolitichef, rakte ud til den danske ungdom på Anders Hemmingsens Instagramprofil henholdsvis d. 18. marts og 16. marts. Derudover rakte Mette Frederiksen ud til de yngste teenagere på Alexander Husums Youtubeprofil d. 14. marts. Både Frederiksen og Fogde lægger i disse taler stor vægt på at formidle de danske retningslinjer i forbindelse med coronavirussen. Dette stemmer overens med, at de udkom i starten af Danmarks nedlukning, og at der i denne periode var fokus på at få udbredt retningslinjerne og gøre opmærksom på, at alle befolkningsgrupper bærer et ansvar for at mindske smitten af COVID-19. Det var altså en anden retorisk situation end den, som Bent Høie stod i.

Det interessante at se på - på trods af, at de retoriske situationer adskiller sig - er platformen. Bent Høie holder sin tale under et af regeringens officielle pressemøder, og Mette Frederiksen rækker derimod ud på uofficielle platforme som Instagram og Youtube. Man kan argumentere for, at Mette Frederiksen tilpasser platformen til sin målgruppe og derigennem formår at nå ud til sin målgruppe. Ved at vælge regeringens officielle platform viser Bent Høie, at han ligestiller de unge og de voksne, og derved bliver det tydeligt, at han tager de unge seriøst og nærer en oprigtig empati for dem. Derved får den en større gennemslagskraft end Mette Frederiksens taler. Derfor er det værd at overveje, om Bent Høies platform er mere velvalgt end Mette Frederiksen.

Talen gik viralt og blev især stor i de nordiske lande, herunder Danmark. Grunden, til at talen fik gennemslagskraft i andre lande end Norge, kan tænkes at være, fordi myndighederne i de andre nordiske lande ikke har holdt en lignende tale. I Danmark blev de unge primært adresseret gennem sociale medier, og når de unge blev nævnt på pressemøder, så var det primært en udskamning af deres adfærd og en pålæggelse af skyld og ansvar for opblusningen af coronasmitten. Man kan derfor antage, at den danske ungdom ønskede at blive anerkendt for deres afsavn under karantænen og coronatiden, hvilket Bent Høie indfrier i sin tale. Af samme grund har den altså også skabt resonans hos de danske unge.

Ordet actio dækker over retorens fremførelse af talen. Bent Høies ydmyge og underspillede actio bidrager til, at tilhørerne selv kan tillægge talen følelser, dette resulterer i resonans hos modtageren. Dette ses også til begravelser, hvor præsten ikke græder, så de pårørende kan. Desuden fremgår det tydeligt, at Bent Høie havde planlagt at holde denne tale, da han flere gange orienterer sig i sit manuskript. Dette tillægger hans ord en velovervejet vægt og betydning - og på den måde en gennemslagskraft.

  1. Udover at præsentere hovedbudskabet i talen sætter Bent Høie også fokus på de unge. Han løfter sløret ved at skrive, at de har ofret meget, men vi skal selv tænke os til, hvad de har måtte give afkald på. Bl.a. har de givet afkald på privatlivet, fordi forældrene nu arbejder hjemmefra og "sidder i skypemøder". De unge har i samme ombæring givet afkald på sommeren 2020 - Den der aldrig kommer tilbage. Den der er blevet taget fra dem uden deres indflydelse. Ved at tillægge de unge myndighed, ansvar og fremhæve deres ofre, udviser Bent Høie velvilje (eunoia) overfor de unge. Hans etos styrkes, fordi han benytter sit embede som autoritet til at adressere de oversete unge, hvilket ræsonnerer, hvad enten man er ung eller voksen.
  2. Afsnittet her fungerer som en anafor, da "næste sommer" nævnes tre gange. Anaforen bidrager til at skabe rytme. Samtidig bliver næste sommer italesat.
  3. Bent Høie fokuserer her på at skabe identificerbare fortællinger for de unge lyttere. Han tager udgangspunkt i mærkebegivenheder for de unge. Begivenheder de alle kan genkende og samtidigt begivenheder, som det voksne publikum også kan huske fra deres egen ungdom. Han snakker ind i de voksne og unges fælles fortid og fremtid og appellerer derfor samtidigt til begge gruppers følelsesmæssige refleksioner i denne tid. Høie bygger altså bro mellem to generationer ved at sætte fokus på deres ligheder, fremfor at skabe opdeling.
  4. Adresserer et hverdagsscenarie, som fungerer som en spejling for de unge og de voksne. Håndgribeligt citat ift. hvad han vil have ud af talen. Giver de unge en myndighed, en autoritet, værdi i samfundet og også en snert af, hvad det voksne liv byder på. Det ræsonnerer og skaber perspektiv.
  5. Bent Høie stikker ikke blår i øjet på de unge. Han er ærlig, hvilket er tillidsskabende og appellerer til både de unge og de voksnes følelsesmæssige refleksioner. Fungerer samtidig som en opbygning til den følgende appel om, at 2020 ungdommen skal gøre tingene anderledes.
  6. Høies brug af "vi" skaber en fornemmelse af en taknemmelighed fra hele Norge. Han viser derfor, at han ikke står alene med respekten for ungdommen, men at hele Norge står bag budskabet.

Nysgerrig på retorikken? Dyk ned i vores praktiske øvelser.

Find mange flere øvelser og fagartikler her