Tale til Folketinget

Volodomyr Zelenkyj

  • År: 2022

Analyseret af
Sadie Niclasen, Anna Korsgaard, Freja Madsen & Kamilla Sahl

“...på den måde kan vi afværge katastrofen, og så kan vi vende tilbage til et liv i den europæiske familie”

Den retoriske situation:

Den 24. februar 2022 invaderede Rusland Ukraine efter mange års konflikter, som strækker sig helt tilbage til 2014. Den ukrainske præsident Volomomyr Zelenskyj involverede sig aktivt i krigen, hvor en af hans strategier involverede var at adressere resten af verden personligt. Det resulterede i en lang række taler der blev direkte transmitteret fra Ukraine. Talen til det danske Folketing blev simultant oversat til dansk og var den 12. i rækken. Alle taler bar præg af det samme formål, som var at skaffe økonomisk støtte og hjælp til det krigshærgede ukrainske folk. Alle talerne var dog tydeligt tilpasset til det enkelte lands kultur og værdier. I talen til Folketinget blev der eksempelvis brugt kerne danske udtryk, f.eks. ‘hygge’, hvor han i talen til USA bruger den amerikanske drøm som greb.Talens modtagere var primært folketinget, som alle i stilhed stod med koppen mod øret, for at lytte til Zelenskyjs bønfaldende ord. Talen blev derudover live-transmitteret ud i danskernes stue, så også borgerne kunne lade sig påvirke af Ukraines horrible situation.

Hvorfor er denne tale interessant?

Talen er interessant at arbejde med, fordi situationen i sig selv var så enestående og følelsesvækkende. Vi stod midt i krigens brændpunkt, hvor alle var i tvivl om Ukraines både overlevelse og fremtid. Nyhederne havde næsten kun fokus på krigens konsekvenser, og der blev dagligt vist videoer af bomber der sprang og mennesker på flugt, hvis liv var truet.

Midt i alt kaoset meldte Ukraine ud, at præsident Volodomyr Zelenkyj ville tale direkte til Danmark og danskerne. Talen blev live-streamet direkte fra et skjult sted i Ukraine - formentligt en bunker, hvor præsidenten opholdte sig. Han er sidder iklædt en armygrøn t-shirt og helt ubarberet foran en grå væg med det ukrainske flag tittende frem i venstre side. Han skaber næsten et billede af, han kommer direkte fra slagmarken, og nu taler til danskerne i et håb om hjælp - et meget autentisk billede, som gør at talen vil blive husket i fremtiden, især også grundet præsidentens mod til at kæmpe for sit land. og bede om hjælp så direkte.

Talen havde en værdifuld betydning for både Ukraine og Danmark. Den tillægger Danmark et stort ansvar til at hjælpe Ukraine i krigen, hvilket der også skete kort efter både økonomisk med mange millioner og i form af modtagelse af mange flygtning. Dermed er den interessant, fordi den havde så stor effekt og medfølelse. Alle blev berørte og formodentlig følte trang til at gøre en forskel, som kunne mærkes gennem de store indsamlinger af tøj og andet til overlevelse, samt mængden der kørte ned for at få ukraines flygtninge i sikkerhed.

Afslutningsvis er talen interessant, da præsidenten taler ind i krigens vilkår. Situationen Ukraine stod i krævede et stort talerør med dybe følelser og overbevisninger for at slå igennem og få hjælp af resten af verden. Han var nødt til at tale til landets samvittighed og velvilje for at få effekt.

Video:

Hr. formand, fru statsminister, ærede medlemmer af Regeringen og Folketinget, kære danske folk.I tusindvis af dødelige missiler affyres mod vores folk dagligt fra russisk side. 1370 missiler er allerede blevet anvendt i denne måned i denne storstilede invasion af Ukraine.

Og her til morgen blev en af vores sydlige byer ramt, det var byen Mykolaiv, det var en skibsværftsby, det er en fredelig by, en by som kun drømmer om én ting, om at få genoprettet sin storhed som et centrum for værftsindustrien for Sortehavet. Men som følge af dette angreb blev den regionale forvaltningbygning ødelagt.Vi mener at vide, at 70 mennesker er blevet dræbt, og langt flere er blevet såret, og man leder stadig i ruinerne. Det var ingen som helst militære ambitioner i Mykolaiv og Mykolaivs befolkning udgjorde ingen som helst trussel mod Rusland, men alligevel blev de, ligesom alle andre ukrainere, mål for russiske angreb.

Missiler, luftbomber, granater og miner er de blevet angrebet med. Og det samlede antal af dræbte kan ikke gøres op, og det samlede antal våben, der er blevet anvendt imod os, kan heller ikke beregnes, men vi må sige, at niveauet for brutaliteten har nået et niveau, som nu er højere end det vi så under Anden Verdenskrig, som ellers var den mest ødelæggende krig i Europa.

Én måneds fjendtligheder, og ikke bare én, men to, mange flere byer er blevet ødelagt. Vi har en lang liste over byer, som er blevet fuldstændig jævnet med jorden af russiske bombardementer, og i snesevis af andre byer, snesevis af landsbyer er delvist nedbrændt. Boligkvarterer er blevet ødelagt, infrastruktur er blevet ødelagt, helt almindelige civile mennesker er blevet dræbt, sprængt i luften, universiteter, skoler, børnehaver, 773 af den slags institutioner i alt, forestil Dem det.

I snesevis af hospitaler, kirker, et Holocaust-monument er blevet ødelagt. De russiske troppers mål i denne krig er fuldstændig at ødelægge ethvert grundlag for et normalt, ordentligt liv for det ukrainske folk. Besættelsesstyrkerne arbejder bevidst på at sikre, at intet bliver tilbage i Ukraine, andet end flygtninge.

Allerede ti millioner mennesker har forladt deres hjem, fire millioner ukrainere har forladt landet, mest kvinder og børn. Disse menneskers historier er fulde af gru og rædsel. Og de områder hvor russiske tropper er rykket ind, ja, der ser man i vejkanten, at der ligger søndersprængte biler, brændte biler i hundredevis. Besættelsesstyrkerne dræbte civile, fredelige civile på flugt fra deres hjem.

Vore flygtninge i Vesteuropa. Vore flygtninge i Vestukraine tæller mængder af børn, som bare blev samlet op i vejkanten, hvor de stod ved siden af deres dræbte forældre. Nær hundredetusind mennesker er nu tilbage i Mariupol, og sneen er nu smeltet, på den måde fik de vand. Og det har ikke været muligt for os at sende humanitære konvojer ind i byen, de blev standset.

Vand, fødevarer, lægemidler, alt det blev standset af det russiske millitær. Mere end 90% af bygningerne i Mariupol er ødelagt, fuldstændig ødelagt af bombardementer og luftangreb. Det russiske flyvevåben fortsætter sine angreb og de holder ikke inde, de vedbliver at angribe, de sprænger beskyttelsesrum i luften, selvom de ved med fuldstændig sikkerhed at civile kvinder, børn, gamle skjuler sig dér. Det de russiske tropper gør i Mariupol, det er en forbrydelse mod menneskeheden, og den finder sted for øjnene af hele kloden.

I ser til i realtid. Hvorfor er det overhovedet muligt? Hvorfor er verden ikke grebet ind? Hvorfor har man ikke standset denne bølge af krigsforbrydelser begået af Rusland? Det er ikke blevet standset, det har stået på siden den 24 februar i år, og svaret er fuldstændig enkelt og kynisk, de mennesker som godkendte de beslutninger, der blev truffet i Rusland, har håbet på at dette kan ske ustraffet, og de håber, at man kan omgå sanktionerne.

Embargoen mod russisk olie håber man at omgå, den kommer ikke til at fortsætte, den går bare i stå. Og det er et meget vigtigt emne, og det bekymrer mig meget, jeg er meget bekymret, alle udtaler deres bekymring. Den internationale straffedomstol ved, at det vil tage flere år at straffe de skyldige, og det er derfor, vi henvender os til Dem og til alle demokratiske samfund i verden.

Sanktionerne mod Rusland skal styrkes. Vi må sige nej til russisk olie. Viskal blokere handlen med Rusland. Vi skal beslaglægge russiske skibe. Det skal ske solidarisk i Den Europæiske Union. Alle medlemslande skal deltage. Og det i Danmark, her i dette land hvor de grundlæggende principper for EU jo udsprang af København-kriterierne, af Danmark, der skal stå i forreste række, og vise solidaritet med [Ukraine]. Det gør Danmark, Danmark viser, hvad der kan gøres.

Og vi må tvinge Rusland til at søge fred, vi skal beskytte de grundværdier som livet i Europa bygger på. Værdier, som er blevetfuldstændig søndertrampet af Rusland i Ukraine. Hvad er der at sige om menneskerettigheder, hvad er der at sige om frihed på det europæiske kontinent, hvis man ikke retsforfølger en sådan bølge af forbrydelser mod menneskeheden, som besættelsestropperne har begået mod vort folk. De deporterer vor befolkning. De voldtager vores kvinder og mindreårige piger. De plyndrer og de har allerede bortført mere end totusinde mennesker til Rusland, og vi ved ikke, hvor de mennesker er.

Vi har ikke en gang en fuldstændig liste over de børn, de har fjernet. Og de familier, hvordan skal de finde deres familier igen bagefter, og det niveau af ondskab, som er blevet påført vores land er umuligt at forestille sig for almindelige mennesker, og det er derfor, jeg opfordrer Dem til at tale om solidaritet i EU. Man skal arbejde sammen for at beskytte friheden og menneskeheden. Rusland forsøger at underminere EU indefra. Der er kræfter i EU, som forsøger at hjælpe Rusland med at tjene penge, og vi ved godt hvem det er i EU, der arbejder imod menneskelighed og sund fornuft.

Vi ved hvem det er, der ikke gør noget som helst for at bringe fred til Ukraine. Igen, det må standses, og Europa må holde op med at lytte til undskyldninger, undskyldninger for Ruslands handlinger. Jeg er taknemmelig for Danmark.For at man er så principfast.

Jeg er taknemmelig over [at] det danske folk hjælper Ukraine. Jeg er taknemmelig for de danske virksomheder, der har besluttet at forlade [Rusland] Vestas, Lego, Carlsberg, mange andre virksomheder har truffet disse vigtige beslutninger og har forladt Rusland. Men jeg beder om, at man ikke standser det, jeg beder om, at man fortsætter med at føre an i Rusland med at arbejde for de vigtige beslutninger, der er brug for. Det har længe været klart, at menneskeheden har brug for at reducere forbruget af fossilt brændsel.

Kul og olie skader planeten, skader miljøet, har allerede skadet den alvorligt. Den grønne teknologi, den grønne energi er nu blevet et fuldstændigt åbenbart og rimeligt svar på den udfordring, som man står overfor. Og der er en politik, som allerede stiler imod at reducere brugen af disse farlige ressourcer. Og den russiske aggression mod Ukraine, mod alt hvad livet i Europa nu bygger på er endnu et argument for at accelerere den omstilling. Europa må sige nej til russisk olie så hurtig som muligt for det er indtægterne fra energiressourcerne, som tillader den russiske ledelse at optræde så arrogant, at bryde alle de universelt ankerkendte regler, at slippe hadet løs mod vor folk og ødelægge deres nabolande.

Hvis vi vil bekæmpe det man i Danmark kalder janteloven, jamen så kræver det også, at man bekæmper brugen af russisk olie.

Alle europæere skal arbejde sammen med og Danmark skal arbejde med alle europæiske stater, alle ansvarlige lande på kloden, og på den måde kan vi afværge katastrofen, og så kan vi vende tilbage til et liv i den europæiske familie, som jeg håber, det kan ske meget snart, men det kommer an på hvor fast, hvor konsekvent, hvor principfaste, vi kan vedblive at være i denne vanskelige tid, hvor krigen raser.

Men vi har ikke ret til kun at tænke på krigen, vi ved, at der kommer fred en dag, og vi ved, at det vil blive muligt for os at vende tilbage til et normalt og fredeligt liv, og det er derfor, jeg allerede nu vil opfordre til, at Danmark deltager i initiativet for at genoprette Ukraine efter krigen. Danske virksomheder, danske eksperter, den danske stat, den kapacitet og den økonomiske styrke man har i Danmark, alt det har vi brug for. Jeg opfordrer Danmark til at overtage ledelsen i genopbygningsarbejdet i en af vores regioner, Mykolaiv. Vores værftsindustris by, det kan blive en by og en region, som har brug for at blive genopbygget, og det kan Danmark hjælpe os med.

Mine damer og herrer. Kære danske folk. Det er en sort tid, en sort time for Ukraine. Der bliver tændt i tusindvis af lys i vore kirker for at mindes de mennesker, hvis liv er gået tabt. Og jeg ved at i Danmark er stearinlys et billede på hygge, på et normalt hjemmeliv, og det er et liv, som for mange mennesker i Ukraine er blevet en drøm, som man knapt kan forestille sig. Den russiske invasion fortsætter, men jeg ved, jeg ved, at vi vil kunne vende tilbage til freden, og i dag vil jeg opfordre til, at man i dag i Danmark hjemme i de danske familier tænder et lys til minde om de ukrainske liv, der er gået tabt på grund af den russiske invasion.

Et minde om dem, der har ofret deres liv for vores fred og vores frihed.

Det siger retorikerne:

Vi formoder at Zelenkyj og hans rådgiver har været klar over det tidspres, talerne skulle skrives under, da det var en akut situation. Det er altså en tale til tiden, og ikke en tidløs tale. Kortsigtet, vurdererer vi talen til at fungere godt og være vellykket i den gældende situation, hvor alle var dybt optaget af krigen og konsekvenserne. Den tid, vi er i, gør det dog muligt at lytte til og arbejde med taler efter deres primære udgivelse. På den måde skal der være en bevidsthed om eller anerkendelse af tid og det tidsløse i taler. Hvor hvis vi nu kigger tilbage på talen med afstand, fremgår der flere voldsomme men nødvendige appeller og strategier. Vi vil dermed mene, at den er mere risikabel på det længere sigt, hvor man kan forvente den senere bliver arbejder med grundet dens historiske situation og betydning.

Kommentaren om stearinlyset skaber et clash. Nogen kan mene det er en god ting, og tegn på velvillighed over for Danmark, at han taler ind til hygge og vores værdier. En anden delmængde får et billede af 2. verdenskrig/besættelsestiden ved tanken om stearinlys i vinduet, som kan mene at han ikke er bevidst om symbolet i stearinlys.

Kommentaren om janteloven er for det første misforstået i dens betydning, og for det andet fremstår det som en vigtig værdi for Danmark og danskerne. Hvis rådgiverne havde sat sig yderligere ind i meningen, ville de vide at det ikke er noget danskere er stolte af.

Derudover er krigens vilkår tydelig i denne sag. Der fremstår en nødsagethed til at være dristig ift. hvordan han tiltaler befolkningen, som i en hvilken anden sammenhæng ville være overtalende, men i en krig er det en nødvendighed.

  1. 1. Zelenkyj gør det klart fra start, hvem han ønsker at adressere. Nemlig Folketinget og dets medlemmer og det danske folk.
  2. 2. Zelenskyj maler et billede af krigens rædsler for modtageren. Det appellerer til forestillingsevnen og skaber nærvær. Nærværet har en patos effekt, der er med til at skabe medlidenhed for Ukraine.
  3. 3. Talen bærer generelt præg af gentagelesfigurer. Her ses et eksempel, hvor han starter en ny sætning, på samme måde som han afsluttede den forrige. Det skaber rytme og forstærker hans formål, som er at illustrere Mykolaiv som den her fredelige by, som er blevet angrebet af Rusland.
  4. 4. Zelenkyj oplister alle de millitære våben som de er blevet angrebet med. Endnu et forsøg på at skabe et billede af et Ukraine som lider, og som har brug for hjælp.
  5. 5. Ved at sammenligne krigen i Ukreine og Andensverdenskrig appelerer han til forestillingsevnen. De fleste danskere ved hvor ødelæggende Anden Verdenskrig var, så da han siger, at krigen i Ukreine er værre end det så påvirker det modtageren.
  6. 6. Han opremser alle de instutitioner som er blevet ramt. Det virker umenneskeligt at angribe institutioner, som hjælper andre mennesker, og han sætter dermed Rusland i rigtig dårligt lys. Det er typisk man vælger at fokusere på netop de ødelagte institutioner i en krig, så det er interessant at han slutter med at nævne Holocaust, da man i opremsninger vælger at afslutte med det ord, som man ønsker skal fremtræde mest tydeligt.
  7. 7. Zelenskyj appellerer ofte via patos, som betyder at appellere via følelser. Han beskriver en umenneskellig situation, hvor smeltevand er det eneste vand, de ukraniske flytgninge får.
  8. 8. Her ser vi tre retoriske spørgsmål; som er spørgsmål der ikke forventes et svar på. De retoriske spørgsmål kan være med til at få modtageren til at reflektere. I dette eksempel kunne det også appellere til dårlig samvittighed hos de øvrige lande i Europa.
  9. 9. Igen ser vi en gentagelsesfigur. Her i form af en anafor med 'vi'. Det skaber nærvær og rytme, og særligt her en fælles ansvarsfølelse for de tiltag, som Zelenskyj mener medlemslandende af EU skal støtte.
  10. 10. Det er ikke kun værdier som er søndertrampet, men de er fuldstændig (!!!) søndertrampet. Han understreger tydeligt hvad Rusland har gjort.
  11. 11. Som sagt, bruger Zelenkyj ofte gentagelsesmønstre. Her ses f.eks. en anafor, som betyder han gentager de første ord i starten af hver sætning. Man også kalde det en triade, fordi han gentager "De" tre gange. Det skaber både rytme i teksten, men appellerer samtidig også til læserens forestillingsevne (evidentia), fordi han udpensler rædslerne så konkret for sit publikum.
  12. 12. Påviser at det er i Danmarks interesse at stoppe Rusland, da Rusland underminerer EU og Danmark er en del af EU.
  13. 13. Han anerkender Danmark for deres indsats indtil videre. I forlængelse af det, lovpriser han danske virksomheder for at have afskåret al samarbejde med Rusland, og fremhæver dem som et godt eksempel, andre danskere burde følge.
  14. 14. Zelenkyj prøver åbenlyst at tale ind i de danske værdier, men det virker lidt fejlslagent her. Først og fremmest, er formålet med sammenligningen mellem janteloven og den russiske olie ret uklar. Derudover, er janteloven er ikke noget Danmark er stolt af, og derfor lidt fejlslagent at fremhæve i en tale til et land, som man ønsker støtte fra.
  15. 15. Her anvender Zelenskyj en anafor i form af at gentage 'danske' tre gange. Det giver et stort fokus på, hvilke forventninger Zelenskyj har til Danmarks hjælp under krigen.
  16. 16. Her bliver det tydeligt, at det ikke kun er Folketinget eller politikere som han henvender sig til, men også det danske folk. Folket har langt mere "her og nu" handlekraft, som udspillede sig i form af indsamlinger af tøj og mad, og transport af ukrainske flygtninge.
  17. 17. Igen vil Zelenkyj gerne vise, at han har sat sig ind i danske vilkår, ved at han kender det danske ord "hygge” og betydning af det. Det skaber identifikation og et fælleskab mellem Ukreina og Danmark.
  18. 18. Fin afslutning på en tale som bærer præg af patos og billeder. Her sætter han fokus på de faldne i krigen, og om det tale talen handler om - at give Ukranie deres frihed og fred igen.

Nysgerrig på retorikken? Dyk ned i vores praktiske øvelser.

Find mange flere øvelser og fagartikler her