Men pludselig... men heldigvis!

  • Tid: 15 minutter
  • Antal: 2-20
  • Udstyr: Ingenting
  • Forberedelse: Evt. oplæg om aktantmodellen

En fortælling bliver hjulpet godt på vej af nogle helt faste sætninger. Denne øvelse hjælper med at give fortællinger struktur.

Underviserens introduktion:

Introducér eleverne til en forsimplet udgave af aktantmodellen, der består af følgende elementer:

  • Der var engang / En dag da…

  • Men pludselig…

  • Men heldigvis…

Fortæl at de kan arbejde med at få de tre elementer ind på rygraden, så det bliver naturligt for dem at tænke dem ind, når de næste gang skal bruge en fortælling, eksempelvis i forbindelse med en tale.

Grundstenen i øvelsen er sætninger, der sætter en scene. Nedenfor ses en række eksempler som kan præsenteres for eleverne. Sætningerne kan sagtens bruges til øvelsen, men hvis du har tid, kan det være en idé at lade eleverne skrive en sætning på papir, som de giver til sidemanden.

Det kan eksempelvis være:

  • "Der var engang en bagerjomfru, som stod i en bagerbutik på Brønshøj Torv og kedede sig..."

  • "Der var engang en pensionist, der hed Inger, der sad i en jeep på safari i Kenya…"

  • "En dag da det stod ned i stænger, kom min barndomsveninde og bankede på ruden…"

  • "En dag da jeg skulle med toget til Odense, gik jeg mod stationen og kiggede ned i jorden..."

Sæt eleverne sammen i grupper af to eller flere. Bed dem fortælle en historie ud fra startsætningen. Enten en af de ovenstående eller en de har fået af sidemanden.

Når de er gået i gang med fortællingen, er det obligatorisk på et tidspunkt at sige de præcise sætninger "Men pludselig" og senere "Men heldigvis" - det vil hjælpe til at få en klassisk struktur ind i fortællingen.

Fortællingen burde tage to-tre minutter per person.

Nysgerrig på retorikken? Dyk ned i vores praktiske øvelser.

Find mange flere øvelser og fagartikler her