Tips til din tale

Værsåartig. Her har du en masse gode råd, der hjælper dig i gang med at skrive - og holde - tale.

Hvordan skriver og holder man en fængslende tale, der tryllebinder publikum?

For flere tusinde år siden udviklede de retoriske tænkere et system, der kaldes de fem partes, eller talens fem faser. Det system holder stadig og er et godt udgangspunkt for at arbejde med taler - fra den første research til det sidste ord er sagt.

Her finder du en række gode råd til hver af talens fem faser. Du behøver ikke gå igennem dem systematisk, men kan udvælge de råd, du synes, giver mening for dig - hvad enten du kunne bo på en talerstol eller synes, det er ganske ækelt at holde tale.

God talelyst.

1Find stof til din tale

En god tale starter ikke med et tomt Word-dokument. En god tale starter med, at du finder en masse godt stof at tale om - inventio kaldte de denne proces i antikken. Læs her, hvordan du kommer i gang.

  • Sig farvel til perfektionismen. Læg din skriveangst og alt der ligner perfektionisme fra dig. Det du skriver nu, er ikke det, du ender med at sige fra talerstolen. Skriv hvad der falder dig ind, hiv alle tanker og ideer med ind i arbejdet, lad dig ikke begrænse.

  • Drop det tomme Word-dokument. Mange sætter sig med et tomt Word-dokument, når de skal skrive en tale. Men det er sjældent et særligt godt udgangspunkt for at være kreativ. Start et andet sted: Gå en tur, mens du taler højt om din tale. Bladr i en avis og find inspiration. Ring til en fælles ven og snak om den person, du skal holde tale til. Skriv alle indfald ned.

  • Optag dig selv med din telefon. Fortæl det, du gerne vil sige i talen. Lyt optagelsen igennem og skriv den ned (men spring øh’erne over). Så har du pludselig en tekst, du kan bruge som udgangspunkt for talen.

  • Giv dig selv et benspænd. Især hvis du skal holde en tale, hvor du kan tale om hvad som helst. Det kan være uoverskueligt at have alle muligheder foran sig, så det kan være en hjælp at opsætte nogle rammer for talen. Ideer til benspænd: Du SKAL tale om din barndom. Du SKAL tale om noget, du lige har set på Facebook. Du SKAL tale om noget, der er i det rum, hvor du sidder.

  • Gå på nettet. Brug gerne nettet til at finde inspiration. Hvis du skal holde tale i en by, hvor du aldrig har været før, kan du undersøge byens historie. Skal du tale på et museum, kan du tage udgangspunkt i en aktuel udstilling. Du kan også undersøge datoen - hvad er tidligere sket netop denne dato? Husk dog at denne research ikke må blive en opremsning i din tale. Ingen gider at høre om ALT der skete d. 14. april, men måske er det interessant, at det første Grand Prix i Monaco blev holdt den dag, hvis konfirmanden er glad for biler.

  • Brug Facebook. Holder du tale til en person, kan du bruge “se venskab”-funktionen på Facebook. Her kan du se alle billeder og opslag på Facebook med jer to. Det kan måske kickstarte nogle tanker og idéer.

  • Skift vinkel. Skal du holde tale om et emne, så prøv at forestille dig, at du kigger på emnet fra en masse forskellige synsvinkler. Hvis du eksempelvis skal argumentere for flere bænke i det offentlige rum, kan du overveje forskellige positioner. Hvad ville en turist fra Brasilien mon tænke, hvad ville en ung person med handicap sige? Hvilken kommentar ville din bedstemor komme med og hvad med gadefejeren?

  • Gå en tur om dit emne. På samme måde kan du forestille dig, at du går rundt om dit emne med forskellige udgangspunker og dermed får forskellige vinkler på dit emne. Denne teknik kaldes topik og stammer helt tilbage fra antikken. I nyere tid har Pontoppidan og Gabrielsen samlet det til følgende otte emner: økonomi, miljø, etik, æstetik, kultur, religion, individuelle konsekvenser og samfundsmæssige konsekvenser. Du kan læse mere om topik i artiklen af Christina Pontoppidans om argumentation.

  • Fortæl historier. Fortællinger og oplevelser er altid et godt udgangspunkt for en tale, så sørg for at du får dem med. Læs mere om, hvorfor det er godt at have historier med i din tale her.

  • Hvorfor er du særlig? Når du er kommet i gang med at finde ideer, skal du til at stramme lidt op på alt det stof, du har fundet. Her kan det være godt at overveje, hvad der giver dig en unik position i talesituationen. Hvordan er du noget særligt i forhold til alle de andre? Hvad ved du mest om? Hvad har du en særlig ekspertise i? Til festtaler kan det eksempelvis være fint at droppe det, du ved, alle de andre også kommer til at sige, og i stedet fokusere på det særlige du har til fælles med festens hovedperson.

2Strukturér din tale

I hvilken rækkefølge skal du sige hvad? En god tale har en god struktur. Her kommer en række anbefalinger til talens opbygning. I antikken kaldte de dette arbejde dispositio.

  • Prioritér, prioritér, prioritér. Husk at taleskrivning handler om prioriterede tilvalg, ikke om at få sagt så meget som muligt.

  • Skær ind til benet. Efter inventio-fasen, hvor du har fundet en masse stof, er det vigtigt at få strammet talen til. Du skal ikke være bange for at skære væk. Hellere kort og præcist end langt og vævende. Kill your darlings!

  • Giv talen struktur. Det er brugbart at strukturere talen med en start, en midte og en slutning. Fordelingen kan se nogenlunde således ud:

    • Indledning: 20 %

    • Midte: 70 %

    • Afslutning 10 %

  • Indledningen skal gerne være fængende og appetitvækkende og måske lidt provokerende. En historie, du fortæller, kan være en god start. Og du kan sagtens starte lige på og hårdt. “Det var det vildeste regnvejr, da jeg mødte dig første gang…”

  • Midten er der, hvor du folder selve talen ud. Her må du godt være mere grundig, detaljeret og nuanceret, men hold det stadig stramt. Du kan spørge dig selv: “hvad er de tre vigtigste ting at få sagt i talen?”

  • Afslutningen bruger du til at samle op. Du behøver ikke referere alt det, du allerede har sagt, men det er godt at få gentaget den vigtigste pointe. Og så må du gerne give talen et lille svirp med halen til sidst. Det kan være et sprogligt twist, en lille provokation eller en sjov overraskelse.

  • Prøv med kronologi. Du kan også bygge din tale op efter en mere kronologisk struktur. Det kan give publikum en form for tryghed og et godt overblik. Igen kan du bruge tallet tre, så du laver tre nedslag i en tidslinje.

  • Del tiden i tre. Du kan også arbejde med denne tredeling: fortid, nutid og fremtid. Det gælder både politiske taler og festtaler. I politik vil spørgsmålet være: “Hvordan så det ud før i tiden, hvordan er det nu, og hvordan skal det se ud i fremtiden?” Til festtaler vil du spørge: “Hvad har vi oplevet, hvordan har vi det lige nu, hvordan håber jeg det bliver fremover?”

  • Etablér et problem. I politiske taler kan det være en god idé at bruge tid i talen på at etablere et problem, der skal løses. Ellers risikerer du, at publikum oplever din tale som en snik-snak. Problemet skal tegnes op i starten af talen, og så er det vigtigt i løbet af talen at give publikum en oplevelse af, at problemet kan løses - og at du har et forslag til hvordan.

  • Tænk på dit publikum. Mens du arbejder med strukturen, skal du huske på, hvorfor du gerne vil holde talen, og hvem den er til. Ofte sker der det, at man får lyst til at holde tale til alle. Men hvis du står foran 40 sygeplejersker fra den samme arbejdsplads, er det dem, du holder tale til - ikke alle sygeplejersker i landet, og SLET ikke alle offentligt ansatte. Tænk hele tiden på dit publikum, når du skriver talen, og tænk dem ganske specifikt.

  • Husk også gæsterne til fester. Tænk også publikum ind, når du holder en tale til en fest. Selvfølgelig holder du primært talen til festens hovedperson(er), men der er et publikum, og dem skal du forholde dig til. Hvordan gør du talen interessant for alle gæsterne? Hvad har alle festens gæster til fælles?

3Arbejd med sproget i din tale

Hvordan gør man sin tale lækker? Både lækker at holde og lækker at lytte til. I antikken gik de også op i den sproglige udformning af talen - de kaldte denne del elocutio. Det vigtigste er her at gøre talen mundtlig, men du kan også give din tale nogle sproglige detaljer for at understrege dine pointer og fange dit publikum. Læs her hvordan.

  • Skriv til øret. Vær klar over, hvor grundlæggende forskel der er på det skriftlige og det mundtlige sprog. Når du forbereder en tale, er det ikke som at skrive en artikel, der skal læses - tværtimod skal du skrive til øret.

  • Drop de lange sætninger. Drop også de komplicerede ord. Brug i stedet et simpelt og let forståeligt sprog. Det betyder ikke, at din tale bliver banal, blot at du bruger det mundtlige rums natur. Når det er sagt, må du selvfølgelig gerne lege med sproget.

  • Kan du finde en god metafor? “Vores venskab er en pose bland-selv-slik. Sødt og surt og svært at holde sig fra.” Prøv at finde et sprogligt billede, der passer til lejligheden.

  • Bennys bukser brændte. Arbejd eventuelt med beskrivelser, der starter med de samme bogstaver. Retorikere kalder det alliterationer: “Den besværlige begyndelse,” “en forrygende farmor,” “den triste tirsdag”. Det kan skabe god rytme i sproget og gør talen lettere for publikum at huske.

  • Vær konkret. I stedet for at sige til pedellen på skolen: “Du ordner alt det praktiske” - kan du sige: “Det er dig, der ordner kopimaskinen på kontoret, når den er gået i stykker, og dig der hejser flaget, når dronningen kommer forbi.” Det er godt at være konkret, når du skal holde tale.

  • Gentag dig selv. Du kan gentage præcis den samme sætning flere gange gennem talen. Så er der større sandsynlighed for, at den vil blive husket bagefter, og det kan give din tale en fin rytmisk effekt. Se et godt eksempel på det i Obamas tale i Berlin.

  • Du behøver ikke være sjov. Mange tror, det kun er sjove taler, der er gode. Sådan forholder det sig ikke. Hvis du ikke er vant til at være sjov i større forsamlinger, skal du ikke tvinge humor ind i din tale. Find i stedet frem til det, som du er særligt god til - den gode fortælling, det flotte sprog, det store nærvær eller noget fjerde. (Men altså; du må selvfølgelig gerne være sjov, hvis det falder dig naturligt.)

  • Fortæl, fortæl, fortæl. Næsten alle taler har godt af et fortællende element. Den menneskelige hjerne kan godt lide fortællinger, og der sker noget med vores opmærksomhed, så snart vi fornemmer, at vi skal høre en god historie. Brug det i din tale, men husk også, at der skal være en grund til, at du fortæller historien. Hvad vil du sige med den? Hvad siger historien om talens emne?

  • Øv din afslutning. Det kan være en stor hjælp, hvis du lægger dig helt fast på talens afsluttende sætning. Du skal være så sikker på den sidste sætning, at du kan levere den med pondus og troværdighed og dermed gøre det tydeligt for dit publikum, hvornår du er færdig - og de skal klappe.

4Husk din tale

Nu skal du gøre talen let at huske. Det siger sig selv, at dette punkt var altafgørende i antikken - de kaldte det memoria - men ikke har helt samme betydning i dag, hvor vi kan printe manuskriptet. Alligevel er der masser af gode grunde til at arbejde med at kunne huske talen. Ikke nødvendigvis ordret, men i hvert fald den overordnede struktur. Det giver dig en god ro, når du skal holde talen.

  • Manus kan ændres. Et grundlæggende råd, når du arbejder med at huske talen, er, at talen altid kan ændres. Hvis den er svær for dig at huske udenad, vil det også være svært for publikum at følge med i talen. Det kan være, du skal et skridt eller to tilbage i processen og rette til og omstrukturere, altså tilbage til punkterne om struktur (dispositio) og sprog (elocutio).

  • Giv din tale high five. Når du øver dig i at huske talen, kan du tænke på denne struktur: En indledning, tre pointer og en afslutning (som præsenteret i dispositio). Det passer sjovt nok godt med de fem fingre, vi har på hånden og som du altid har med dig i en talesituation:

    • Tommelfingeren - indledningen. Tænk på thumbs up, her skal du være imødekommende, opsigtsvækkende og godt igang.

    • Pegefingeren - 1. pointe. Tænk på, at du med pegefingeren peger på publikum. Hvad er det første og vigtigste, du vil fortælle dem?

    • Langefingeren - 2. pointe. Tænk “skråt op”. Din anden pointe må gerne være lidt mere provokerende.

    • Ringefingeren - 3. pointe. Tænk på en forlovelsesring, og at tredje pointe gerne må være sød og fin.

    • Lillefingeren - afslutning. Tænk at lillefingeren er lidt ved siden af og lidt drilsk. Slut med en - måske lidt drillende - krølle på halen.

  • En sætning per finger. Du kan eventuelt arbejde med at knytte én sætning til hver finger. Det gør ikke noget, at du ikke kan huske alt, hvad du skal sige til hver finger, men det er tjekket og rart at kunne én formfuldendt sætning til hvert punkt i talen. Det vil signalere overskud og give dig en rar tryghed. Med fem-finger-strukturen får du en naturlig begrænsning, så du sikrer dig, at din tale ikke løber afsted med dig, så du ender langt ude ad alle mulige tangenter.

  • Øv dig. Og øv dig igen. Sørg for, at du har holdt talen nogle gange, inden den faktiske talesituation. Bedst af alt kan du invitere nogen til at lege publikum - en kæreste, en nabo eller en god kollega.

5Hold din tale

Du har slået på glasset, publikum er stille. Nu skal du holde talen. De gamle grækere kaldte det actio - selve det, at holde talen. Her kommer nogle gode råd om selve leveringen af talen - både til dig, der bliver dundrende nervøs og til dig, der kunne bo på en talerstol.

  • Du er ikke alene. De fleste bliver nervøse over at skulle holde en tale. Det skal ikke slå dig ud, det er helt naturligt. Faktisk er det fint at blive en smule nervøs. Det viser publikum, at talen betyder noget for dig, og at du har noget vigtigt på hjerte.

  • Pust ud. Husk på, at du kan arbejde konkret med din nervøsitet. Et af de bedste råd er at puste en masse luft ud - simpelthen tømme lungerne for luft - inden du tager en dyb indånding. Gentag tre gange, og der vil automatisk falde en større ro over din krop.

  • Bøj let i knæene. Når du står på talerstolen, er det godt at have en følelse af at være forbundet med gulvet og samtidig række op mod loftet. Hav let bøjede ben og et åbent bryst. Du kan finde flere øvelser til god kropsholdning i øvelseskataloget under Krop og stemme.

  • Start med en pause. Inden du går i gang, skal du holde en længere pause, end du tror. Det vil give publikum mulighed for at indstille sig på, at du skal holde tale, og det vil give dig en følelse af at eje øjeblikket. Selvom det kan føles lidt akavet, er det godt for talesituationen med en mindre pause, inden talen går i gang - så falder der ro over forsamlingen.

  • Brug nuet. Se om du kan bruge rummet og tiden aktivt i din tale. Er der sket noget, lige inden du går på scenen, du kan fortælle om? Er der noget særligt ved rummet, du kan påpege? Det kan virke lidt søgt, men det signalerer (næsten) altid overskud at inddrage noget fra situationen. Det kan være maden, vejret, kunsten på væggene eller noget lignende.

  • Nyd det. Giv dig selv lov til at nyde øjeblikket. Selvom du er nervøs, så indtag rummet med selvsikkerhed. Hold korte pauser, hvor du kigger rundt, smil til dit publikum, lad dem grine færdig, hvis de griner, og giv dem lov til at klappe af dig, når talen er færdig. Talen skal ikke overstås. Den skal udfoldes.

  • Et råd til den øvede taler. Vær ikke bange for at rette dit manuskript til i forhold til dem, som har holdt tale før dig - for eksempel til et bryllup. Hvis noget er blevet sagt flere gange, kan du bare sløjfe det i manus. Forsøg at referere tilbage til de talere, som allerede har været på talerstolen.

  • Gode tips til dit manuskript:

    • Op i størrelse. Sørg for at printe ud med store bogstaver, gerne størrelse 18. Det er rart med et forstørret og tydeligt talemanuskript.

    • Lav masser af afsnit i teksten. Det er uoverskueligt at kigge ned over en side med helt tætskrevet tekst.

    • Hav eventuelt to spalter. Den ene til det fuldt udskrevne manuskript - den anden til noter og centrale ord.

    • Glem kommareglerne. Sæt lige den tegnsætning, du vil. Ingen skal se manuskriptet, så det betyder ikke noget, hvor der er bindestreg, komma og punktum. Sæt derimod gerne tegnsætning, så det hjælper dig for eksempel med pauser.

    • Skift side. Du kan lave sideskift i manuskriptet, hvor det føles naturligt med en pause i talen. På den måde behøver du ikke vende papiret febrilsk, og du sikrer dig, at der kommer mange gode pause i talen.

Nysgerrig på retorikken? Dyk ned i vores praktiske øvelser.

Find mange flere øvelser og fagartikler her