Samtalesalon

  • Tid: 15-30 minutter
  • Antal: 4-50
  • Udstyr: Ingenting
  • Forberedelse: Læs evt. mere på Borgerlyst.dk

Samtalesaloner skaber givende og ofte overraskende meningsudvekslinger. Og så er det en perfekt måde at lære hinanden bedre at kende!

Lad eleverne gå sammen to og to. De skal stå over for hinanden og se hinanden i øjnene og på skift fortælle den mest mindeværdige ting, de har været ude for i den sidste uge (det kan være spaghetti-kødsovs-menuen tirsdag aften, et par nye sko eller lignende). Den højeste lægger ud. Efter to et halvt minut skifter man partner.

Øvelsen fortsætter, indtil alle har talt med hinanden, eller den afsatte tid er løbet ud.

Prøv også en samtalekvadrille

Hvis du vil gøre mere ud af det, kan du danne såkaldte samtalekvadriller á fire deltagere.

Det kræver, at du har forberedt tre forskellige spørgsmål.

Først taler 1 med 2 og 3 med 4 om spørgsmål A.

Herefter taler 1 med 3 og 2 med 4 om spørgsmål B.

Til sidst taler 1 med 4 og 2 med 3 om spørgsmål C.

Nysgerrig på retorikken? Dyk ned i vores praktiske øvelser.

Find mange flere øvelser og fagartikler her