Underviserens introduktion:
Introducér til begrebet kairos.
Tæt forbundet med begrebet decorum finder man i retorikken begrebet kairos. Det er et antikt situationsbegreb, der kan oversættes til rette tid og sted, det kritiske tidspunkt og det hensigtsmæssige til lejligheden. Kort fortalt handler kairos om at gribe nuet og i en talesituation reagere på noget, der lige er sket eller sker.
Det er for eksempel god kairos, når Barbara Bush i sin dimissionstale på Wellesley College siger:
”I’m not gonna tell George you clapped more for Ferris than you clapped for George" (05:59 - find talen herunder.)
Hun handler på et spontant opstået øjeblik og forankrer dermed sin tale i situationen.