I hver gruppe skal alle eleverne fortælle en historie ud fra samme tema (vælg et af nedenstående).
Øvelsen kan gentages med så mange emner, der er tid/energi til, men lad hvert spørgsmål vare 10-12 minutter pr. gruppe.
Du kan evt. for hver runde vælge to eller tre elever, som fortæller deres historie for alle.
Dette er blot et inspirationskatalog – vælg to-tre:
-
Fortæl om engang, du lærte noget - på den gode/den hårde måde
-
Fortæl om et valg, du tog, som fik betydning for dig
-
Fortæl om engang, du fik ballade for noget, du havde fået at vide, du ikke måtte
-
Fortæl om engang, du/din familie flyttede
-
Fortæl om engang, du fór vild eller blev væk
-
Fortæl om engang, du blev narret eller løjet for
-
Fortæl om dengang, du fik dit ar.
Endelig kan I se Oprah Winfreys Golden Globe-takketale fra 2018 og lade jer inspirere af, hvor godt hun bruger fortællinger i sin tale.