Sæt eleverne sammen i par af to. Den ene elev skal fortælle om sig selv, om en ferie eller om en fritidsinteresse i et-to minutter. Den anden skal agere uinteresseret; kigge væk, pille og skramle med ting, tjekke sin telefon osv.
Derefter prøver samme person at fortælle om det samme igen i et par minutter, men denne gang er den anden lyttende, opmærksom og interesseret; har øjenkontakt, nikker osv.