Det siger retorikerne

Selvom de færreste vil kunne holde en tale med samme musikalitet som Keys', kan det være en inspiration at se, hvordan hun bruger sit kropssprog og sin stemme gennem talen. Hendes optræden foregår på en scene med publikum siddende næsten hele vejen rundt om. Det er derfor udfordrende for Keys at tale til og se hele sit publikum. Hun henvender sig dog flere gange undervejs til publikum, og hun vender sig også mod den del af publikum, som er placeret ude i siderne. Hendes øjenkontakt er med publikum, og selvom hun bliver filmet, og der formodentlig er kameraer overalt, så er der kun få øjeblikke, hvor hun kigger direkte ind i dem. Derudover virker hun enormt tilstedeværende og selvsikker. Hendes acapella fremførelse af "Holy war" bliver underbygget af et meget levende kropssprog.

Talen rejser en række interessante spørgsmål, som det kan være spændende at dykke ned i. Kan Alicia Keys fx tale om Martin Luther Kings “I have a dream” på grund af hendes hudfarve eller ville for eksempel en hvid kunstner som Britney Spears kunne have gjort det samme? Og er det passende at være politisk i en lejlighedstale til et musikshow, eller bør man gemme det til andre tidspunkter? Eller kan man ligefrem tale om, at Alicia Keys har et ansvar for at kommentere på samfundsstrukturer, når hun rent faktisk får taletid og bliver hørt? Her kan man også forholde sig til det forhold, at en stor del af den efterfølgende omtale fokuserer på Alicia Keys' fravalg af make-up i stedet for hendes politiske kommentarer i selve talen. Læs om reaktionerne her.