Hvorfor er denne tale interessant?
Amanda Gormans tale til Joe Bidens indsættelsesceremoni er først og fremmest interessant, da det egentlig ikke er en tale, men et lejlighedsdigt, der rummer elementer fra talegenren. Samtidig trækker den på mange referencer fra tidligere kendte amerikanske rettighedskæmpere og talere som Abraham Lincoln, Martin Luther King og Barack Obama. Digtets budskab skal samle et dybt splittet USA og indgyde håb for fremtiden, og det er spændende at se, hvordan kun 22-årige Gorman forsøger at tydeliggøre sit budskab i rollen som inaugural poet. Digtet trækker mange tråde ud til tidligere historiske begivenheder og skriver sig på samme tid ind historien ved at sætte ord på den anspændte situation efter stormen for Capitol Hill. Det både symboliserer og italesætter fremtidens håb for USA.
Den retoriske situation
I november 2020 vinder demokraten Joe Biden præsidentvalget i USA over Donald Trump med en smal sejr. Efterfølgende vil Donald Trump ikke anerkende valgresultatet, og den 6. januar stormer demonstranter Capitol Hill efter tvetydige opfordringer fra Trump selv. 14 dage efter skal Joe Biden indsættes som præsident, og Amanda Gorman går på talerstolen og fremfører sit digt “The Hill we climb” for et splittet USA, der er tydeligt påvirket af både de politiske uroligheder og COVID-19-pandemien. Bølgerne efter den voldelige hændelse har stadig ikke lagt sig, og det er med stor opmærksomhed på sikkerheden, at indsættelsesceremonien gennemføres. Postkasser er forseglet, og flere broer og områder er vogtet af nationalgarden af frygt for nye voldelige hændelser. Samtidig er der kun et begrænset antal inviterede med som publikum for at undgå smittespredning.
https://www.youtube.com/watch?v=LZ055ilIiN4&ab_channel=PBSNewsHour
Mr. President, Dr. Biden, Madam Vice President, Mr. Emhoff, Americans and the world
When day comes we ask ourselves,
where can we find light in this never-ending shade?
The loss we carry,
a sea we must wade
We've braved the belly of the beast
We've learned that quiet isn't always peace
And the norms and notions
of what just is
Isn't always just-ice
And yet the dawn is ours
before we knew it
Somehow we do it
Somehow we've weathered and witnessed
a nation that isn't broken
but simply unfinished
We the successors of a country and a time
Where a skinny Black girl
descended from slaves and raised by a single mother
can dream of becoming president
only to find herself reciting for one
And yes we are far from polished
far from pristine
but that doesn't mean we are
striving to form a union that is perfect
We are striving to forge a union with purpose
To compose a country committed to all cultures, colors, characters and
conditions of man
And so we lift our gazes not to what stands between us
but what stands before us
We close the divide because we know, to put our future first,
we must first put our differences aside
We lay down our arms
so we can reach out our arms
to one another
We seek harm to none and harmony for all
Let the globe, if nothing else, say this is true:
That even as we grieved, we grew
That even as we hurt, we hoped
That even as we tired, we tried
That we'll forever be tied together, victorious
Not because we will never again know defeat
but because we will never again sow division
Scripture tells us to envision
that everyone shall sit under their own vine and fig tree
And no one shall make them afraid
If we're to live up to our own time
Then victory won't lie in the blade
But in all the bridges we've made
That is the promise to glade
The hill we climb
If only we dare
It's because being American is more than a pride we inherit,
it's the past we step into
and how we repair it
We've seen a force that would shatter our nation
rather than share it
Would destroy our country if it meant delaying democracy
And this effort very nearly succeeded
But while democracy can be periodically delayed
it can never be permanently defeated
In this truth
in this faith we trust
For while we have our eyes on the future
history has its eyes on us
This is the era of just redemption
We will not march back to what was
but move to what shall be
A country that is bruised but whole,
benevolent but bold,
fierce and free
We will not be turned around
or interrupted by intimidation
because we know our inaction and inertia
will be the inheritance of the next generation
Our blunders become their burdens
But one thing is certain:
If we merge mercy with might,
and might with right,
then love becomes our legacy
and change our children's birthright
So let us leave behind a country
better than the one we were left with
Every breath from my bronze-pounded chest,
When day comes we step out of the shade,
aflame and unafraid
The new dawn blooms as we free it
For there is always light,
if only we're brave enough to see it
If only we're brave enough to be it
Det siger retorikerne
Digtet er et spændende eksempel på poesi, der rummer træk fra talegenren. Den er spækket med virkemidler som henvisninger, rim og ordspil. Af retorikere har den har fået kritik for at være intetsigende og “lavthængende” i sin retorik. Af poeter er den vurderet som poesi af lav kvalitet. Men ser man digtet i forhold til situationen, skal man huske på, at formålet er at samle en hel nation af mennesker, og det er tydeligt, at digtet er skrevet for at være forståeligt for alle uanset uddannelse, politisk ståsted og etnicitet. Dette understreges også af den gennemgående brug af “We”, i et ønske om at samle nationen. Kort sagt kan man kalde det “demokratisk poesi”, der har et tydeligt budskab.
Når man ser Amanda Gormans fremførelse, lægger man tydeligt mærke til hendes gestikulation, der understreger digtets forbindelse til “spoken word”-genren. I 1963 holdt Martin Luther King sin berømte tale “I Have a Dream” i modsatte ende af The Lane, som er området mellem Lincoln Memorial - hvor King stod - og Capitol Hill - hvor Gorman står. Digtet såvel som Gorman kan ses som en metafysisk manifestation af Kings drøm, hvor Gorman i overført betydning er gået den lange vej fra Lincoln Memorial og har besteget det bjerg, som King i sin tid drømte om. Gorman fortsætter de sortes tradition for frihedskamp, og med sit digt benytter hun lejligheden til at italesætte, at der er uretfærdighed i samfundet, og at vi skal flytte os og kæmpe imod den uretfærdighed. Gormans bestigen af Capitol Hill bliver dermed et klart eksempel på digtets budskab; vi skal gøre op med fortiden, være modige nok til at være verdens lys og på den måde skabe en bedre fremtid.