Tale ved Zulu Comedy Galla

Sofie Linde

  • År: 2020

Analyseret af
Clara C. Danholt, Frederikke S. Andersen, Johanne T. Berner, Oda L. Christiansen, Regitze B. Christiansen, retorikstuderende ved Københavns Universitet

“Vi kan sagtens lege, at der ikke er forskel på mænd og kvinder i Danmark. Den leg kan vi sagtens lege. Det er bare ikke rigtigt.”

Derfor er denne tale interessant:

Talen bliver holdt på et tidspunkt, hvor MeToo-debatten ikke fylder ret meget, Sofie Linde sætter således debatten på dagsordenen igen. Hendes tale har skabt ringe i vandet. Efterfølgende har 1650 kvinder i mediebranchen skrevet under på et støttebrev til Sofie Linde, og flere kvinder har berettet om deres egne oplevelser.

Talen er interessant i forhold til Lindes ethos. Linde har normalt en rolle, hvor hun skaber god stemning, men i dette tilfælde sætter hun fokus på et tungt og seriøst emne og bryder dermed med den lette og hyggelige stemning. Dermed ser vi en helt ny side af Linde. Samtidig skriver talen sig ind i bølgen, vi kan kalde “unge mennesker der holder vrede taler”. Med andre ord, er Sofie Lindes tale holdt i en polemisk stil også kaldet “in your face” retorik. Lindes vrede kommer til udtryk ved hendes brug af sarkastisk ironi. Linde taler sig således ind i denne nye bølge af mere aggressive og dadlende taler, ligesom bl.a. Jonas Eika, Greta Thunberg og Harald Toksværd.

Den retoriske situation:

Sofie Linde har været ansat på DR siden hun var 18 år gammel og er i dag ansat på TV2. Hun er kendt som vært på børneprogrammer, som Sommersummarum, Ramasjang, DR Ultra og blev i 2016 ansat som vært på X-factor. Hun er derfor hovedsageligt set i underholdningsprogrammer, hvor hun er kendt for at skabe den gode stemning med sin folkekære karakter. Hun er fire gange blevet kåret som årets vært af TV2 og er generelt en meget vellidt vært. Samtidigt er hun også kendt fra de sociale medier, hvor hun tager diverse emner op og lader sine personlige holdninger komme til udtryk.

Talen blev holdt til TV2 Zulu Comedy Galla Awards 2020, hvor det er kutyme, at værten holder en tale om et vigtigt politisk emne. Showet er et årligt prisuddelingsshow, hvor der bl.a. bliver uddelt en pris til årets Komiker.

Store dele af Danmarks mediebranche og offentlige personligheder er samlet som publikum. Derfor er stedet et godt talerør for vigtige emner, særligt da Linde italesætter problemer i mediebranchen. Showet bliver sendt nogle dage senere til resten af Danmark på TV2. Lindes tale gik dog allerede viralt inden showet blev vist på TV2.

Med talen snakker Linde sig blandt andet ind i MeToo bevægelsen, som startede i USA i 2017, hvor flere kvinder har delt historier om sexchikane og krænkende oplevelser. Der har været tradition for at anklage de skyldige mænd, men her bryder Linde med traditionen ved ikke at udlevere en specifik person. Samtidigt taler hun sig ind i debatten om ligeløn, ligestilling og kønsroller.

Jeg er helt oprigtigt så glad for at være vært i aften. Jeg er faktisk vildt stolt af at være vært. Jeg er den anden kvindelige vært på 14 år. Jeg har gjort sindssygt meget ud af det. Jeg har pyntet mig i en ny kjole og har taget højhælede sko på og selvbruner, barberet mig under armene, spist brunch og lavet en baby og… Hvad søren. Var det ikke lige at gøre lidt meget ud af det? Jo. Er hun gravid? Ja, gu’ er hun gravid. Hun er super gravid. Kig, det er rigtigt. Jeg er supergravid. Det er maven. Ja tak. Ja.

En lille pige inden i en anden lille pige. Eller en stor pige. Ja, jeg er gravid, og det er fedt.Det er også lidt hårdt. Altså, der er kvalmen, og jeg har fået en åreknude på højre ben. Jeg er træt og. Og så er der det hele lavpraktiske, som jo er, at når man er gravid som kvinde så bliver man bare sat tilbage. Det gør man. Men det har jeg været forberedt på siden jeg var 20 år gammel.

Dengang var jeg til en lønforhandling, og jeg var inde og bede om at få det samme i løn som min mandlige medvært. Så jeg gik ind og sagde. Må jeg ikke godt få det samme som Mikkel Kryger? Det synes jeg, at jeg fortjener. Prøv at høre her, lille ven. Du må forstå at du er jo en usikker arbejdskraft. Altså, dig kan man jo ikke regne med. Du kan jo lige pludselig blive gravid. Det kan din mandlige medvært ikke. Og af en eller anden grund så troede jeg bare på ham. For han var ældre end mig, og han var min chef, og det gav sgu da egentlig meget god mening.

Og siden den dag har jeg faktisk været dårligere betalt end størstedelen af mine mandlige kollegaer.Jeg er det også lige nu, kan vi sige. Jeg er det også lige nu. Og det er ikke blevet bedre. Her for nylig, der var jeg til lønforhandling på X-factor. Og så gik jeg ind, og sagde hvad jeg gerne ville have. Og så var der ligesom nogle chefer som sagde. “Okay, det var da et spændende beløb, du kommer med der. Men du må jo forstå, at hvis du skal have den løn, så bliver du den bedst betalte kvinde!

Så var jeg sådan lidt. “Bedst betalte kvinde?” Det er da ligemeget. Det er da det samme som at være verdens højeste dværg. Den drukner da lynhurtigt. Altså, det er da ligemeget. Der er stadigvæk virkelig mange mænd foran mig, der får mere.

Det er heller ikke fordi... Det skal heller ikke blive ubehageligt der her. Jeg har lovet, vi skal hygge os. Cheferne fra TV2 er her også i aften, og de kunne rigtig godt tænke sig at… De siger lige i min øresnegl at vi lige speeder lidt op på den her. Men som sagt, det er ikke for at være specifik. Men altså, jeg bad om halvdelen af det Blachman får. Og fik det ikke. Bare rolig. Jeg bad ikke om en husbåd, jeg bad om en jolle, og jeg fik det ikke.

Altså, det jeg prøver at sige, det er det er at vi kan sagtens lege, at der ikke er forskel på mænd og kvinder i Danmark. Den leg kan vi sagtens lege. Det er bare ikke rigtigt. Det er bare ikke rigtigt.

Jeg tror, det der er, er at vi herhjemme er sådan lidt hyggelige og joviale. Vi vil helst ikke have dårlig stemning.

Det er lidt ligesom dengang det kom frem at Peter Ålbæk havde være ekstremt seksuelt nedværdigende over for hans kvindelige ansatte. Så gik han bare ud og sagde: “Det ved jeg godt, det har jeg sagt siden 80’erne, jeg har stået ved det hele vejen, det var bare for sjov”. Og så grinede vi sårn lidt af det, og syntes “han er bare en gammel tosse”, det er lang tid siden. Og så byggede han en økolandsby udenfor Herfølge, og så var det godt igen. Videre! Det er jo egentlig ret vildt at Ålen har formået at klimakompensere sig ud af en MeToo. Altså, well done, well done.

Jeg har været i mediebranchen i 12 år. Og hvis vi nu skal være ærlige, og det skal vi jo...Så har jeg mødt ekstremt mange magtfulde mænd, der har været pisse ulækre. Det har jeg.

Og prøv at hør. Igen, jeg vil ikke ødelægge den gode stemning. Jeg skal nok lade være med at være for specifik, men altså… Jeg kan jo lige fremhæve én historie. En historie fra dengang jeg var 18 år gammel og lige var startede i Danmarks Radio. Og helt vildt lækker, bevares. Overhovedet ikke gravid ligesom nu. Jeg var lige startet i Danmarks Radio, vi skulle til julefrokost og jeg havde glædet mig. Så kommer der den her store tv-kanon op. Tager fat i min arm og siger: “hvis du ikke går med ud og sutter min pik, så fucking ødelægger jeg din karriere. Så ødelægger jeg dig.

Jeg er ret sikker på, at du kigger på mig lige nu. Du ved godt selv hvem du er. Du ved også godt, at jeg sagde nej. Men altså, det gik jo meget godt alligevel, gjorde det ikke?

Det siger retorikerne

Talen er gennemgående præget af ironi, som Linde bruger til at tilpasse det seriøse emne til det useriøse forum, altså et comedy-galla. Ironien tvinger publikum til at engagere sig mere og være aktive i talen, da de først forundres over, det der bliver sagt, derefter begynder at mistænke og så til sidst må indrømme, at der bag den humoristiske ironi gemmer sig en pointe. Hun benytter sig flere gange af sarkastisk ironi og drejer virkeligheden ud i det absurde, som når hun f.eks. siger “Det er jo egentlig ret vildt, at Ålen har formået at klimakompensere sig ud af en MeToo. Altså well done. Well done!”

Sofie Lindes gestikulation og mimik passer ind til et comedy arrangement. Den er afslappet, mimiken er overordnet smilende og tonelejet er varierende. Alt dette understøtter en uformel og “hyggelig” stemning. Dog kan det virke meningsforvirrende da Sofie Linde behandler et meget alvorligt emne. Det skal dog nævnes at der er enkelte steder i Lindes tale hvor hendes actio også afspejler seriøsiteten. Et eksempel er sidst hvor hun kigger direkte ind i kameraet. Her henvender hun sig til den person der for mange år siden udsatte hende for krænkelse til en julefrokost på DR. Dette bryder med den “hyggelige” comedy stemning og skaber en stemning der står i kontrast til Zulu Comedy Gallas oprindelige formål.

Formålet med talen var, ifølge Sofie Linde, at skabe debat om ligeløn og sexisme på arbejdspladser. Det har hun i den grad formået. Der har været meget debat om, hvorvidt talen passer godt til situationen, men det vurderer vi, at talen netop gør, da der hvert år til Zulu comedy galla bliver holdt en tale af værten med et politisk emne, sidste år var det for eksempel Søren Rasted der holdt tale om krænkelseskultur.

Talen er vellykket, da den formår at skabe debat. Den kan også vurderes som vellykket ud fra det publikum, som er til stede i salens reaktion. Der bliver både klappet, grinet og givet udtryk for overraskelse.

En kritik kunne være, at hun mobiliserer dem, der er enige tætterer på, men skubber dem som er uenige længere væk. Talen er nemlig blevet mødt med stor kritik og samtidigt stor opbakning. Efterfølgende har 1650 kvinder i mediebranchen skrevet under på et støttebrev til Sofie Linde og flere kvinder har berettet om deres oplevelser.

Sofie Lindes tale er ikke blot vellykket, fordi den har skabt debat. Den er også vellykket, fordi den har genaktualiseret MeToo-debatten i Danmark, og således skabt en situation hvor folk kan stå frem med deres oplevelser i forhold til bl.a. krænkelser. Debatten har efterfølgende handlet meget om MeToo, bla. er Jeppe Kofoed sagen fra 2008 blevet genoptaget, samtidig med at flere tidligere ukendte sager fra mediebranchen og andre brancher er kommet frem i lyset.

  1. Hun åbner emnet langsomt. Publikum får her en idé om, at det nu skal handle om feminisme, ligestilling og MeToo.
  2. Her bliver 'brunch' og 'baby' ligestillet, da 'og' er en sideordningskonjunktion.
  3. Hun nævner tre gange i en sætning, at hun er gravid. Det fungerer som et opgør med de chefer, der synes det besværligt at hun er gravid.
  4. Her bryder hun med tabuet om, at graviditet og moderskab også kan være hårdt. Sætningen kan også ses som en reference til den samtidige debat og til hendes egen bog 'Fårking gravid', som belyser samme emne.
  5. I talen refererer Linde til Mikkel Kryger, Thomas Blachman og Peter Ålbæk. Tre kendte som de fleste kender, det skaber identifikation hos publikum og anekdoterne bliver nærværende.
  6. Her holder Sofie Linde en lille pause både før og efter "lille ven" for at give publikum mulighed for at reagere.
  7. Her understreger Linde hvorfor det også er relevant at tage op på nuværende tidspunkt. Der er nemlig stadig ikke ligeløn mellem hendes og de mandlige kollegaer.
  8. Hun sætter tempoet ned, da hun siger dette og holder en pause bagefter for at give publikum mulighed for at opfange absurditeten og give plads en reaktion fra dem.
  9. Bruger ironi til at understrege hendes pointe, ved at italesætte situationens absurditet gennem ironi og overdrivelse.
  10. Her bruger hun en metafor, som understreger hendes pointe.
  11. Hun griber øjeblikket ved at sige, at cheferne lige nu siger noget i hendes øresnegl. Vi kan som publikum ikke vide, om det passer, men vi bliver opmærksomme på, at hun bryder med det, der forventes af hende.
  12. Her bruger Linde sarkastisk ironi og understreger på den måde uretfærdigheden ved situationen, ved at fremstille det som absurd. Det tydeliggøres ved metaforen om husbåd og jolle, som er en reference til at Blachman har en husbåd, der igen fremstår ironisk og absurd i det hendes forespørgelse har været retfærdig/ minimal i forhold til hendes mandelige kollega.
  13. Virker stærkt i det, det fungerer som en reference til Lindes karakter, som tidligere børne/underholdningsvært- " Det bare noget vi leger", men nu gider hun ikke lege med mere, hun er trådt ud af rollen som underholdningsvært og vi må se realiteterne i øjnene. Bruger gentagelse, til at fremhæve alvorligheden.
  14. Mundtlig stil at sige "sådan lidt", lader til at det er svært for hende at sige, fordi det er en fornærmelse overfor danskerne. Hun siger nemlig indirekte, at vi finder os i for meget og humoren i Danmark er for sexistisk
  15. Imitatio (efterligning), gør grin med den debat der har været af emnet tidligere, og italesætter dermed at hun finder den problematisk. Bliver en måde at komme denne reaktion i forkøbet- Denne gang skal vi lægge "danskheden" bag os og se realiteterne i øjnene.
  16. Italesætter et "vi", som ikke tog nok ansvar dengang og lod vores "danske" konfliktskyhed stå i vejen for, ikke at tage anklagerne mod Aalbæk alvorligt-modsat hvad hun ønsker "vi" skal gøre nu efter hendes tale. Hun sætter dermed fokus på vores normer i Danmark, ved at pointere problematikken ved den måde vi snakker om MeToo-debatten
  17. Her bruges der sarkasme til at understrege the absurde ved Peter Ålbæks situation. Hun gør samtidig også grin med klimadebatten.
  18. De 12 år giver Linde adkomst, hun kender til branchen og jargonen i kraft af hendes erfaring.
  19. Etos opbyggende at hun har mødt mange ulækre magtfulde mænd, hun ved hvad hun snakker om.
  20. Uformelt sprogbrug i forhold til emnet, men passende til et arrangement som Zulu Comedy Galla, da comedy normalt er kendt for en hård tone. De forstærkende adjektiver, understreger hendes holdninger og viser Lindes "vrede" overfor emnet.
  21. Ironisk, da hun mener det modsatte, netop at betydningen af emnet gør, at hyggen godt må ødelægges. Hun bruger på den måde flere gange i talen ironi til at understrege sine pointer.
  22. Hendes tale er præget af det mundtligt sprog, så det havde været nærliggende at sige DR. Det at hun siger Danmarks Radio, understreger arbejdspladsens ansvar: det er public service som staten betaler. I samme sætning siger hun "sutter min pik", en meget bramfri og uformel vending der passer til situation, da det passer til comedy-diskursen.
  23. Narrativ, fungerer her som et stærk argument, for de problematikker hun har italesat gennem talen.
  24. Linde kigger her direkte ind i kameraet og taler til den person hun nævner her. Det gør situationen mere personlig. Dog nævnes der ikke noget navn og det efterlader publikum med en nysgerrighed om hvem personen er.

Nysgerrig på retorikken? Dyk ned i vores praktiske øvelser.

Find mange flere øvelser og fagartikler her