Tale om legalisering af cannabis på Ungdommens Folkemøde

Jonas Krag

  • År: 2022

Analyseret af
Anna Houkjær, Anne-Marie B. Koch, Nikita J. Vergo & Signe Riis-Hansen

“I de 70 år Danmark har kørt nultolerance og forbud har folk ikke røget mindre hash - tværtimod.”

Hvorfor er denne tale interessant:

Talen er først og fremmest interessant, fordi legalisering af cannabis er et kontroversielt emne, og et tema, som i den grad deler vandene både i offentlige og politiske debatter samt i den private sfære. Emnet taler til publikummet på Ungdommens Folkemøde (herefter UFM), men også til mange af dem, der rent faktisk kan gøre noget ved lovgivningen på området, men som ikke er til stede ved selve afholdelsen af talen. Det er interessant, hvordan han egentlig taler til en ungdom, som på det tidspunkt, hvor de hører talen, ikke kan gøre andet end at starte en debat. I virkeligheden kan de jo ikke handle på “problemet”, da de ikke selv har stemmeret. Alligevel formår Jonas Krag at få skabt et talerør til de nuværende stemmeberettigede igennem de unge.

Krags tale er et pragteksemplar på, hvordan en tale, der ikke afholdes foran en handlekraftig modtagergruppe, alligevel formår at tiltrække publikums opmærksomhed og sætte gang i en vigtig debat.

Den retoriske situation:

Taleren Jonas Krag er gymnasieelev fra Bjerringbro. Han udformede talen i toget på vej til Ungdommens Folkemøde 2022, hvor han ikke var tilmeldt programmet på Ølkassen og derfor ikke vidste, om han ville få mulighed for at fremføre sin tale. Krag fik dog besked på, at han alligevel kunne fremføre talen 15 minutter før han skulle på scenen, hvilket også afspejles i hans actio (selve den mundtlige fremførelse af talen).

Ungdommens folkemøde bliver afholdt årligt og har til formål at samle unge og styrke deres demokratiske selvtillid. Talen blev afholdt på scenen Ølkassen, hvor konceptet er tre minutters lange brandtaler afholdt af alle, der har lyst til at stille sig op og tale. Talere på Ølkassen har gennem tiden inkluderet bl.a aktivister, politikere og NGO’er.

Årsagen til at Krag vælger at holde talen som han gør, udspringer af forventningen om et forestående folketingsvalg. Og Krag ønsker at legalisering af cannabis skal være et af valgtemaerne. Krag italesætter hans forskellige bekymringer, der er knyttet til den nuværende lovgivning på området. Det er altså det talen udspringer af, hvilket med et retorisk begreb kaldes exigence.

Video:

Jeg har taget et skilt med i dag. Der står fri cannabis på det, legalise. Og hvorfor har jeg så det? Det er fordi jeg synes det er trist at staten mener de skal regulere på hvad man putter i sin egen krop. Var der et legalt og kontrolleret markedet vil det gavne alle. Rockerne tjener styrtende med penge på at man køber hash ude på gaden. Hvis vi legaliserer det kriminaliserer vi ikke folk som er dybt afhængige og har brug for hjælp -og du sørger for at produktet er sundt og økologisk og der ikke er tilsat en smøre af lort som delta 8 og K2.

Der er så mange ting der taler for legalisering modsat kriminalisering. I de 70 år Danmark har kørt nultolerance og forbud har folk ikke røget mindre hash - tværtimod. Et forbud virker ikke. På de 70 år kan man nå at få så meget mere info omkring produktet. Det er facts et forbud ikke hjælper. En misbruger stopper ikke fordi det er ulovligt. En som har smerter der ikke kan gå væk hjælp af håndkøbsmedicin, kan ikke stoppes fra at bruge cannabis bare fordi det er ulovligt.

”Men åh nej Jonas det gør jo bare at folk sidder og ryger sig skæv hele tiden!” -Højst sandsynlig ikke. Det er ikke det vi ser i Holland og i Canada og i de stater i USA som har legaliseret cannabis. Her har folk også valgt cannabissen frem for alkohol. Rigspolitiet har sagt at et legalt offentligt udbud af hash, ikke vil have den ønskede effekt på den illegale hashhandel og den organiserede kriminalitet. I modsætning til det skriver Videnskab.dk i 2017 at legaliseringen skaber ikke nødvendigvis flere sundhedsomkostninger og misbrugere. Legalisering skaber tværtimod mere kontrol. Ifølge en rapport fra Sundhedsstyrelsen, som de udgav i 2007, har knap 45% af alle 16 til 44-årige prøvet at ryge hash én eller flere gange i deres liv. Det tal vil sandsynligvis ikke stige hvis det bliver legaliseret mener Kim Møller der er lektor i kriminologi for Malmøs Universitet. Der er ingen beviser for at hash er et gateway drug - altså et drug, der fører til at man bruger andre stoffer og ender i et stofmisbrug. ”Men Jonas, det er jo mega farligt og man kan dø af det!”

- Ved i godt hvad det farligste rusmiddel er? Det er alkohol! Der er ingen der er nogensinde at døde af cannabis, hvis du skal overdosere på cannabis, skal du spise omkring 600 kilo af det eller ryge omkring 1200 kilo på under 20 minutter. Og du skal være velkommen til at prøve, jeg skal nok køre til McDonalds, hvis du får Munchies. Der er flere millioner der dør hvert år på grund af alkohol. Der er ingen der nogensinde er døde på grund af cannabis, for ikke at snakke om den adfærd man får når man drikker: Man bliver voldelig man bliver truende, det kan man i hvert fald blive.

Hvis du ryger kan det i sig sætter du derhjemme i sofaen og ser Rick and Morty og spiser chips. Og en pusher vil desuden også sælge til selv en tolvårig, og har åbnet meget længere end Netto. Cannabis skal fuldt ud legaliseres i Danmark, det mener over halvdelen af den danske befolkning. 53% af de adspurgte i meningsmåling som er foretaget af i Epinion for DR-nyheder i 2017 cirka 1/4 altså kun 27% siger nej og resten siger at de ikke ved det.

For slet ikke at snakke om de pufbars, som de alle sammen går rundt og puffer på nu hvorfor gør de det? Jamen, det gjorde de, fordi den danske stat ulovliggjorde det at have smag i sin egen cigaret. Folk skal nok finde en måde at få taget deres stof på. Et forbud hjælper ikke.”Det er mennesker der laver loven, den er ikke blevet sendt ned fra oven” sagde Raske Penge og Klumben engang. Og det nytter ikke jeg står her og siger det. Det nytter noget at I går ud og deler budskabet. Sig det til jeres forældre, og sig det til jeres venner, sig det til alle. Hvis nu folk vågner op og er klar på at tænke nyt, kan det forhåbentligt blive en debat til det kommende valg, og så kan vi snart nyde økologisk dansk cannabis alle mand!

Det siger retorikerne:

Vi mener, at Krag har holdt en god og vellykket tale, der i store træk når sit formål og sit publikum. Han fremlægger forbuddet af cannabis med ironi og som absurd, hvilket er faktorer, publikum også skal kunne se for at handle på emnet. Desuden fremstår han moden og bliver et symbol for, at unge mennesker har handlekraft. Han står selv i en alder af 18 år og fortæller andre, at de skal sprede budskabet og starte dialog om emnet, ligesom han selv gør. Deri oplever vi, at han har været velovervejet om sine ungdommelige referencer undervejs, og hvordan de passer ind i situationen.
På trods af, at Krag skifter mellem undersøgelser, påstande uden belæg og brug af ironi, opnår han ikke en retorisk balance i talen. Krag formår at vise sin egne faglige viden indenfor emnet, men alligevel styrker de logos-prægede argumenter ikke talen, da det rammer forbi den unge målgruppe og situationen.
Krag kunne med fordel have præsenteret én case/inddraget ét godt eksempel eller henvist til en styrelse/undersøgelse, som var mere gennemarbejdet og gennemgående i talen. De lange afsnit med faktatunge undersøgelser bidrager nemlig til, at den mundtlige tale får et skriftligt udtryk. Hertil kunne Krag også have valgt at inddrage personlige anekdoter eller en mere patosladet vinkel i stedet, som hører den mundtlige genre til samt passer til emnet.

Selvom Krags actio havde sine mangler, formåede Krag stadig at tiltrække folk, for at høre hans tale på UFM. Det lykkedes nok i høj grad på grund af hans meget deliberative (politisk) og handlingsorienterede tale. Han ønsker handling, og han ønsker den nu. Dette står i klar kontrast til mange af de andre taler, der blev afholdt på Ølkassen. De havde i højere grad epideiktiske (lejlighedstale/hyldest/dadlen) træk, og centrerede sig mere metasprogligt omkring, hvor godt og ønskværdigt det er, at ungdommen engagerer sig i fællesskabet og demokratiet.
Når man taler foran et publikum, har actio en kæmpe betydning for hvordan talen modtages, og om man kommer effektivt ud med sit budskab. Bare det at man øver talen igennem et par gange, har stor betydning for, hvordan tales leveres, når det endelig gælder. Her skal man som taler gøre sig overvejelser om bl.a. pausering, tryk på ord der har betydning, kropssprog m.m. Krags tale har et relevant og vigtigt budskab, og det ville efterlade et større indtryk hos modtageren, hvis Krag havde gjort sig overvejelser om actio.

  1. 1. Jonas Krag starter talen meget direkte ved at italesætte det skilt, han har medbragt. Skiltet har flere funktioner; for det første fungerer skiltet som en slags “rekvisit”, der giver ham en grund til at stille sig op og Hovedbudskabet (fri cannabis) står soleklart i kraft af skiltet. Kragh har ikke en direkteadkomst til emnet. Der er altså ikke en umiddelbar “grund” til, at det lige præcis er ham, der skal stå og holde den her tale. Men ved at italesætte skiltet skaber han sin egen “adkomst” i situationen. Derudover symboliserer et skilt også nogle værdier, som UFM står for (bl.a. aktivisme, mod, meninger, kraft osv.). På den måde tjener skiltet altså en dobbeltfunktion i situationen.
  2. 2. Med et retorisk spørgsmål svarer Krag på, hvorfor han har medbragt et skilt. På den måde skaber han en anden person(a), som han har en samtale med. Den fiktive person stiller spørgsmål, man kunne forstille sig kritikere ville stille. På den måde kommer Krag kritikken i forkøbet (også kaldet en gendrivelse).
  3. 3. Det er vigtigt at sætte sig grundigt ind i sit publikum. Hvem er de? Hvad går de op i? Hvilke værdier har de? Hvordan er deres ordforråd? Og det har Krag gjort godt her, da han taler han ind i både det unge publikums værdier, ved nedslag som “sundt” og “økologisk”, og deres ordforråd ved "en smørre af lort". Han stiller sig på den måde i øjenhøjde med publikum.
  4. 4. Når man påstår, at noget er 'facts', så vil det styrke ens argumentation, at man kommer i bund og får præsenteret fakta, som bunder i fx videnskabelige resultater eller andre undersøgelser/cases fra andre lande, hvor lovgivningen på området er anderledes end her i Danmark. Det får Krag desværre ikke rigtig gjort (først længere nede i talen). Det kan have den konsekvens, at han vil blive taget mindre seriøst af den gruppe, som kan afhjælpe problemet (politikerne og de stemmeberettigede).
  5. 5. Her taler Krag med sin selvskabte person(a) igen. Udover at det bliver en del af hans argumentation, har det en strukturel effekt. Krag benytter sig af personaen tre gange, og inddeler på den måde talen i en åbning, midte og slutning. Det er et stærkt dispositionsgreb, som har en vejledende funktion, hvor læseren tages i hånden, og bedre kan følge med i talen.
  6. 6. Det er først her, at Krag præsenterer evidens for sine påstande. Dog kanman overveje, hvorvidt de logosprægede argumenter rammer forbi målgruppen til UFM. Generelt vil inddragelsen af resultater for videnskabelige undersøgelser styrke retors etos, herunder særligt phronesis (handler om fremstå vidende og indsigtsfuld ift. emnet).
  7. 7. Her kommer Krags person(a) på banen for tredje og sidste gang. Den ironiske distance og hans humoristiske tilgang til emnet virker godt ift. publikum. Der er en god balancegang ml. brugen af humor, hvorefter han kommer med et alvorligt og konkret svar på spørgsmålet bagefter.
  8. 8. Her benytter Krag sig af et ad absurdum argument, som betyder, at man trækker et argument ud i det absurde for netop at understrege pointen. Dette fungerer særlig godt da han holder sin referenceramme indenfor et felt med McDonalds og munchies, som de unge kan identificere sig med. Hans fremførelse af talen underbygger ad absurdum argumentet, da han også udtaler passagen med ironi i stemmen.
  9. 9. Her benytter Krag sig af ordet "pusher", som i langt højere grad har negative konnotationer, frem for ordet "dealer". Ordet pusher er negativtladet, fordi det lægger op til at presse folk, hvorimod dealer er en almindelig betegnelse for sælger. Ordvalget bidrager til, at hans pointe står meget stærkt, netop på grund af de negative konnotationer forbundet med ordet. Dertil kommer, at de indre billeder der bliver skabt, ved beskrivelsen af en pusher der sælger til en 12-årig, tydeliggør hans budskab og understreger hans pointe om et kontrolleret marked yderligere.
  10. 10. Denne passage er et eksempel på et meget skriftligt sprog i en mundtlig situation. Bemærk sætningens længde, den komplekse sætningstruktur og inddragelsen af flere uoverskuelige undersøgelsesresultater. Det faktatunge stykke rammer forbi det unge publikum og selve situationen, hvor det er svært at tage mange informationer ind på én gang. Lange, skriftlige sætninger kan få en tale til at virke oplæst - læg især mærke til, hvordan Kragh har svært ved at trække luft ind, hvilket svækker lytteroplevelsen
  11. 11. Når man citerer andre i sin tale eller tekst, kan det bruges som et middel til at fremhæve en central pointe. I denne situation har det også den funktion, at Krag kan "låne" lidt etos (troværdighed og velviljel) fra Klumben og Raske Penge, som er nogle velkendte danske musikere, der har skrevet mange sange om legalisering af cannabis. Det styrker altså Krags karakter i situationen, at han lader Klumben og Raske Penge komme til orde i hans tale. Med et retorisk begreb kaldes dette sponsorship-effekt. Funktionen kan beskrives på den måde, at Krag kan score point ved at inddrage et citat fra nogen, som er mere kendte, og har haft held med at ytre sig om emnet - der etableres på den måde en forbindelse mellem Krag og publikum via Klumben og Raske Penge. Der skabes et nærvær i situationen, og publikum kan bedre identificere sig med Krag og emnet, fordi det nu er forbundet til noget, de har hørt før/nogen de har kendskab til.
  12. 12. Krag afslutter talen med en direkte appel til det fysiske publikum, og opfordrer dem til at handle retorisk (dvs. handle ved at bruge sproget). Han siger helt konkret, at de skal gå ud og starte en debat om legalisering af cannabis. Den konkrete opfordring til handling er effektiv, fordi publikum så ved, hvad de skal gøre med budskabet.

Nysgerrig på retorikken? Dyk ned i vores praktiske øvelser.

Find mange flere øvelser og fagartikler her