“Dette kan aldri erstatte tapet. Ingenting kan bringe deres kjære tilbake. Men vi trenger støtte og trøst når livet er som mørkest.”
Jens Stoltenberg
Den retoriske situation:
Erika de Casier modtager i 2021 Kronprinsparrets Kulturelle Stjernedryspris. Prisen uddeles i samarbejde med Bikubenfonden og overrækkes af Kronprinsesse Mary. De Casier holder i den anledning en takketale. Her takker hun sin mor, men retter samtidig en kritik mod de systemer, der behandler statsborgerskab i Danmark. Lytterne der er til stede i salen er folk der er inviteret eller har købt billetter til arrangementet, men da prisuddeling blev sendt på DR1 og derefter lagt på nettet fik talen sit eget liv i de danske medier.
De Casier flyttede til Danmark i 1998 sammen med sin mor og bror. Hun har færdiggjort en kandidatuddannelse i 2020 på Københavns Musikkonservatorium. De Casier har endnu ikke opnået dansk statsborgerskab på trods af at hun har boet i Danmark i 23 år og har bestået indfødsretsprøven. Dette præger også talens indhold og er en del af forklaringen på, at talen sidenhen fik så meget medieomtale.
Hvorfor er denne tale interessant:
Talen er spændende da det er opsigtsvækkende hvordan Erika de Casier bryder med normerne for en takketale. En takketale vil typisk være en kort hyldest til de mennesker, der har hjulpet prismodtageren i deres liv og arbejde. De Casiers tale opfylder forventningerne til en takketale i starten, men bryder med normerne undervejs hvor talen tager en mere politisk drejning. På trods af dette brud modtog de Casier et stående bifald i salen og blev senere rost for hendes tale i medierne.
Tusind tak til Deres Kongelige Højheder Kronprinsparret og Bikubenfonden. Det er en kæmpe ære at modtage denne her pris.
Jeg vil gerne takke min familie, som sidder her i aften. Mor; du har aldrig ladt mig tvivle på, at musik var det jeg skulle – ikke dengang jeg knap nok kunne få en tone ud af munden på scenen pga. min sceneskræk, og heller ikke de to gange jeg ikke kom ind på musikkonservatoriet. Du har altid mødt både min brors og mine drømme med støtte og respekt, og det ved jeg, ikke er en selvfølge. Jeg har set hvor hårdt du har arbejdet for at give os de muligheder vi har. Det er et privilegie at have dig som mor.
Der er så mange som på den ene eller anden måde har hjulpet mig, og som fortjener en del af den anerkendelse jeg får i aften, så jeg håber I vil bære over med mig, at jeg lige name-dropper nogle få af dem;
Natal og Milán Zaks, Carl Barsk, Niels Kirk, Andreas Vasegaard, Kettil Myrstrand, 4AD, Wahid Zaferrán, Maria Abidi og mit live-band: Jonathan, Kirsten og Tobias— TAK.
Til sidst vil jeg gerne takke mine venner og mit lokalmiljø for al den støtte I giver mig og for den inspiration I er. Jeg har kun to minutter og I er mange, så jeg husker at takke jer personligt.
Jeg er stolt af at kunne kalde mig en del af den danske kulturscene, og det føles godt at være en del af det fællesskab. Jeg er blevet omtalt af flere medier som “den næste danske internationale stjerne” hvilket både er utrolig angstprovokerende og lidt smigrende på samme tid,men det får mig også til at undre, om man først er dansk, når man har gjort noget bemærkelsesværdigt for Danmark.
Spørgsmålet er; hvad skal der egentlig til for at kunne kalde sig dansk?
Det er dejligt at blive fejret når man har været dygtig, men det er mindst lige så vigtigt at føle sig accepteret og elsket, når man fejler. Og det er vigtigt at vi inkluderer andre – kulturelt som strukturelt – også dem der ikke er en succeshistorie i medierne. Lad os møde hinandens drømme med støtte og respekt.
Bikubenfonden, Deres Kongelige Højheder Kronprinsesse Mary og Kronprins Frederik, af hjertet tak fordi I netop bruger så meget af jeres tid på at kaste lys på dem der ellers ikke får så meget positiv opmærksomhed, og for at I vælger at kigge med accept, forståelse og nysgerrighed på det, jeg har taget med mig i kufferten.
Det siger retorikerne:
Talen er todelt. Dette bliver særligt tydeligt, når man kigger på Erika de Casiers fremførelse af talen. Den første halvdel handler om den taknemmelighed, som de Casier har til hendes familie, venner og samarbejdspartnere. Denne del af talen fremføres med bævende stemme og pauser, hvor de Casier tydeligt er følelsesmæssigt berørt af situationen - det føles oprigtigt uden at det kammer over. Da de Casier takker sin mor for de muligheder hun har fået, og den støtte moderen har været når hun har oplevet modgang, bliver hun tydeligt berørt. Både beskrivelsen af den modgang de Casier har oplevet, taknemmeligheden over for sin mor, og hendes følelsesladede fremførelse fører til at publikum føler sympati med de Casier. De føler med hende.
Gennem hele talen gør de Casier brug af en del stilfigurer og billedsprog. Det gør talen mere levende og nærværende for publikum, da det er med til at skabe billeder for deres indre øje. Billedsproget kommer til udtryk i de Casiers mange små eksempler og fortællinger fra sit eget liv, som publikum let kan følge med i og relatere til.
Da talen tager en politisk drejning har de Casiers en mere seriøs og sober fremføring og det er tydeligt, at der sker en forvandling i talens tone. Selvom de Casiers udstråling er mere seriøs, bliver talen dog aldrig anklagende. Dette er en af talens fordele. I løbet af talen fremhæver de Casier sine egne erfaring med det danske system for statsborgerskab. Da hun fremsiger sætningen, “spørgsmålet er; hvad skal der egentlig til for at kunne kalde sig dansk?”, får publikum derfor selv lov til at lave koblingen mellem den situation, som de Casier har været i og hvorvidt det er fair behandling for at opnå juridisk danskhed. Selve problematikken er derfor usagt, men kritikken står stadig klart hos publikum.
Det er gennem hendes baggrund og hendes sympatisk fremtoning, at de Casier opnår forståelse for sit budskab. I kombination med den personlige og anekdotiske tone bliver det tydeligt, hvorfor de Casier er berettiget til at stille spørgsmål ved, hvad det kræver at være dansk. Når kronprinsparret - som er (næsten) lige så danske som frikadeller - fremhæver en kunstner som de Casier, der griber muligheden for at undre sig over danskhed og statsborgerskab, så får det genklang i kongeriget. Derfor er Erika de Casiers tale værd at høre.
Fra biblioteket til Rådhuspladsen
Tid: 30 minutter
Antal: 4-30
Udstyr: Skærm + højtaler
Forberedelse: Gennemse to videoklip
Tjekliste til din tale
Spørg og du skal få svar
Hyld, hyld, hyld!