Demonstrationstale mod udsendelse af syrere

Rahima Abdullah

  • År: 2021

Analyseret af
Anton L. Krogh, Daniel G. Hemmingsen, Nina Vang, Stine Spo, Johanne B. Høgfeldt, retorikstuderende ved Københavns Universitet

“Så kære integrationsminister: 'enkeltsagskortet' er ikke gyldigt mere.”

Den retoriske situation

I 2021 besluttede danske politikere at sende 900 flygtninge tilbage til Syrien, selvom EU frarådede det. Det fik mange til at reagere, og én af dem var gymnasieeleven Aya Abo Daher, som selv stod til at blive sendt tilbage. Dahers store indsats for at blive integreret startede en debat om integration, Danmarks flygtningepolitik og hvad det vil sige at være dansker. Med andre ord blev hun symbolet på debatten om, hvorvidt flygtninge skulle sendes tilbage til Syrien.

Rahima Abdullahs tale blev afholdt som reaktion på denne debat.Talen blev holdt ved en demonstration foran Christiansborg, som var arrangeret af Mellemfolkeligt Samvirke og Dansk Flygtningehjælp Ungdom (DFUNK) mod hjemsendelse af syriske flygtninge. Ligesom mange andre var Rahima Abdullahs familie nødt til at flygte fra deres hjemland Syrien, som siden 2011 har været i voldsom borgerkrig. Rahima Abdullah er født i 2001, og hun taler her som næstforperson i DFUNK.

Hvorfor er denne tale interessant?

Abdullah er næstforperson i DFUNK, men vælger ikke at italesætte det i talen. I stedet har hun valgt en personlig vinkel, hvor hun udnytter sin egen erfaring som flygtning. Det er interessant, fordi det tyder på, at Abdullah har vægtet den emotionelle effekt af anekdoter højere end den troværdighed, hun kunne trække på som næstforperson i DFUNK. Når man læser talen, glemmer man næsten, at hun repræsenterer en organisation, men man oplever, at man lærer Abdullah at kende personligt. Derfor finder vi talen interessant.

Video:

Et lille land med et stort hjerte. Det er mit indtryk af Danmark. ​Danmark er et lille land med et stort hjerte. Men det Danmark er vi ved at miste.

For tre uger siden spurgte Aya Abu-Daher på åben skærm på vegne af sig selv og det folk, der sidder i samme situation som hende: “Vil de sende os derhen for at se, om vi dør eller ej? Er vi et eksperiment?”.

Til det fik hun intet svar. Hun fik i stedet at vide af Morten Messerschmidt, at de ikke ønsker at lave “Ayas lov”. Og så fik hun at vide af Mattias Tesfaye, at “de ikke laver lov bygget på en enkelt sag.”

Men nej, det her er ikke kun en enkelt sag. Det her handler om flere tusinde mennesker, som Danmark, som det eneste land i EU, agter at sende til et krigsramt land uden garanti for deres sikkerhed.Det sker på baggrund af en rapport, som 8 ud 12 kilder har taget afstand fra. Alene på den her scene er der 10 historier og sager.

Bag mig på scenen står 10 unge mennesker, der har gjort alt for at blive en del af Danmark, men alligevel har fået afslag. Nu forventer udlændingestyrelsen, at disse unge mennesker sendes retur til Syrien for at genopbygge diktaturet.

Handler vi ikke nu, er disse unge på vej til et udrejsecenter, hvor de skal bo på ubestemt tid uden mulighed for at arbejde, uddanne sig og bidrage til samfundet eller det diktatur, hvor de enten vil blive slået ihjel eller lære at leve under diktaturet med et blad for munden og aldrig blive frie mennesker igen.

For mange af disse 10 unge, der står her, handler det også om deres forældre og små søskende – og der er langt flere historier.

Så kære integrationsminister; “enkeltsagskortet” er ikke gyldigt mere.

Disse historier spreder sig rundt om i verden. Nu ved alle, at det her ikke kun er en enkelt sag men flere hundrede sager.

Jeg var 14 år gammel, da min far sagde: “nu pakker vi vores ting og rejser ud af Syrien.”

Det var ikke en nem beslutning. Den blev først taget efter 4 års ventetid på en fred, der aldrig kom. Det var svært at sige farvel til alt det, jeg kendte. Det var endnu sværere at starte forfra igen, lære sproget og vænne mig til det nye hjemland.

Hvis udlændingestyrelsen også giver mig afslag på et tidspunkt, hvorhen skal jeg tilbage? ​Skal jeg tilbage til min oprindelige by, Afrin, der nu er besat af Tyrkiet, og hvor undertrykkelse, tortur, og krigsforbrydelse mod den kurdiske civile befolkning er hverdag? Skal jeg tilbage til Aleppo, hvor jeg blev født, og hvor undertrykkelse, tortur, og krigsforbrydelse begået af Assads regime også er hverdag?

Kære socialdemokratiske regering. For tre år siden, da paradigmeskiftet blev vedtaget, trøstede jeg mig selv med tanken om, at det nok skulle blive bedre, når vi fik en rød regering. I dag ved jeg ikke, hvad jeg skal trøste mig selv med. Dengang var mit håb, at I ville få magten og vise noget solidaritet i udlændingepolitikken. Men virkeligheden under jeres magt er noget helt andet, end hvad jeg og mange andre borgere havde forventet.

Så fortæl mig, hvad skal jeg trøste mig selv med nu?

Kære Rasmus Stoklund fra Socialdemokratiet. Når man bliver spurgt, om Assad er en krigsforbryder eller ej, så skal der ikke svares uden om. Sandheden skal komme frem. Ja, Assad er en krigsforbryder, det har han altid været, og det vil han altid være.

Og ja, sandheden er, at Danmark er i gang med at sende folk til en krigsforbryder.

Kære den danske befolkning.
Hvor er vi på vej hen?
Hvilket land ønsker vi at være? Hvilket Danmark ønsker vi at vise til verden? Hvilken fremtid ønsker I for de unge, der står bag mig? For de børn, der ikke kan tale et andet sprog end dansk, men står til at udvises til et fremmed land?
Hvad er jeres ønske for de voksne, der kom til Danmark og startede et nyt liv her, efter at deres gamle liv blev ødelagt af krigen? Nu har de kun to muligheder: at leve på et udrejsecenter eller vende tilbage til den diktator, de flygtede fra.

Hvis politikerne tror, at alle de mennesker, der bliver udvist nu, kommer til at lande i Damaskus, mellem Assads hænder, og leve i fred og sikkerhed, tager de fejl. Hvis politikerne tror, at man kan stole på en diktator, tager de fejl. At sige, at Syrien er et sikkert sted at leve i, er en klar naiv opfattelse af, at man kan leve i fred og sikkerhed i et diktatur. Det kan Danmark ikke være bekendt.

I hvert fald ikke det Danmark jeg kender og elsker.

Det siger retorikerne

Vi synes, at Abdullahs sprog i talen er interessant. Generelt har Abdullahs tale et meget skriftligt sprog med lange sætningsstrukturer, ledsætninger og skriftsprogsord som ”disse”. Det skriftlige sprog anses ofte som sprogideal og kan være med til at styrke etos – altså hvis man skriver kompliceret, fremstår man dygtig og velvidende. Dette er især interessant i relation til Abdullahs persona. Persona er den karakter eller rolle en taler påtager sig på talerstolen. Abdullah skaber sin persona i talen ved at fortælle om hendes egne erfaringer som flygtning. Vi ved, at hun først kom til Danmark ca. 5 år før talen. I denne sammenhæng er hendes brug af skriftligt sprog styrkende for hendes etos, da det sender et signal om, at hun har lært at mestre det danske sprog på et højt niveau i løbet af kort tid.

Vi mener dog, at man kan diskutere, om det kunne være fordelagtigt for Abdullah at bruge et mere mundtligt sprog. Først og fremmest ville det blive nemmere for Abdullah at fremføre talen. Derudover kan publikum ikke bare spole tilbage i talen eller læse en lang sætning en gang mere, som man kan med en tekst. Derfor kan vigtige argumenter eller budskaber i talen risikere at gå tabt i momentet, hvis sproget er for indviklet. Ved at bruge mere mundtligt sprog med kortere sætninger og simplere ord, kan man som taler sikre sig, at publikum tager mere af talens indhold til sig.

Vi synes derfor, at et spændende spørgsmål i denne diskussion er følgende: Er det mundtlige sprogs kommunikative klarhed vigtigere end det etos, som det skriftlige sprog skaber for Abdullah?

  1. Hun indleder sin tale med et klart budskab, som skaber retning i talen. Det gør det nemt for hendes publikum at følge med i resten af talen. Derudover gentager hun ordet "Danmark." Det kaldes en epanastrofe, som er en gentagelsesfigur, hvor en sætning starter med samme ord, som forrige sætning sluttede med. Det hjælper med at understrege budskabet, og gøre det markant og tydeligt
  2. Her opstiller hun præmissen for sin argumentation: at det ikke er enkeltsager det drejer sig om, men mange flere. Ved brugen af citat undgår hun at skabe en stråmand af enkeltsagsargumentet. En stråmand er når man skaber en karikatur af modstanderens argument.
  3. Her bruger hun en autoritetshjemmel: implicit siger hun her, at når kilderne selv har taget afstand bør læseren også gøre det.
  4. Her gør hun opmærksom på, hun ikke står alene på scenen. Det gør talen nærværende, og sagen bliver dermed håndgribelig for publikum, idet der bliver sat ansigt på disse flygtninge.
  5. Denne sætning er et eksempel på et meget skriftligt sprog i en mundtlig situation. Bemærk sætningens længde og komplekse sætningsstruktur. Ord som ‘disse’ er et skriftsprogligt levn. Lange, skriftlige sætninger kan få en tale til at virke oplæst og indøvet. Prøv selv at læse sætningen op.
  6. 'Enkeltsagskortet’ er en stærk brug af metaforen, hvor hun illustrerer at politikerne bruget det som en dårlig undskyldning. Metaforen kombineres i dette tilfælde med en allusion. En allusion er et ordspil, hvor man leger med betydningsmæssige dobbeltheder - altså at spille på et ords eller udtryks brug i andre sammenhænge. Metaforen til “kortet” er noget vi kender fra eksempelvis racismekortet.
  7. Ved at fremsætte retoriske spørgsmål skaber hun tomme pladser, dvs. konklusioner, som publikum selv skal komme frem til. Denne måde at inddrage publikum på, skaber engagement.
  8. Dette argument fungerer som en stærk phatos-appel, da hun fremsætter to ubehagelige muligheder. Hun vinkler dette som en pest-eller-kolera-situation, hvilket er en forenkling af den komplekse situation i Syrien. Det er et effektivt retorisk middel, som gør situationen overskuelig for publikum.
  9. Her laver hun en stråmand. Hun angriber en karikatur af politikernes position. Ofte vil stråmandskonstruktioner være kritisabelt fra et retorisk synspunkt, men netop i demonstrationstaler kan den tydelige og skarpt opstillede argumentation skabe lydhør og give stemning. Publikum er nemlig typisk overvejende enige med taleren til demonstrationstaler.

Nysgerrig på retorikken? Dyk ned i vores praktiske øvelser.

Find mange flere øvelser og fagartikler her