Sprogblomster

  • Tid: 45-60 minutter
  • Antal: 4-20
  • Udstyr: Taler eller andre tekststykker
  • Forberedelse: Forbered tekster

Elocutio betyder udsmykning af sprog. Her dykker vi helt ned i sproget for på den måde, at få øjnene op for sproglige virkemidler og på forskellen mellem mundtligt og skriftligt sprog.

Undervisers forberedelse:

Forud for øvelsen skal du finde et tekststykke eller en tale, I kan dykke ned i.

Øvelsen kræver, at eleverne introduceres til de mest gængse "sprogblomster” eller stilistiske virkemidler - eksempelvis:

  • Alliteration
  • anafor
  • metafor
  • kiasme
  • tre-trins-raketten.

Efter en kortere introduktion og snak om de forskellige virkemidler deler du holdet ind i mindre grupper.

Giv nu hver gruppe et tekstafsnit, som de minutiøst gennemgår for stilistiske virkemidler. Det tager nok omkring 20-30 minutter.

Efter endt læsning og kort snak i hver gruppe, opridser grupperne for hinanden deres afsnit og de mest fremtrædende sprogblomster.

Herfra kan øvelsen gå videre i en diskussion ud fra f.eks. følgende spørgsmål:

  • Hvordan bidrager de stilistiske virkemidler til talen?

  • I hvilke situationer er det godt/dårligt at bruge stilistiske virkemidler?

  • Kan I komme i tanke om nogle stilistiske virkemidler, I bruger i hverdagen?

Variation:

Øvelsen kan også laves uden introduktion, men være på baggrund af elevernes intuitive forståelse af sprog.

Materialeforslag:

  • Tale af Malala Yousafzai - se i talearkivet

Nysgerrig på retorikken? Dyk ned i vores praktiske øvelser.

Find mange flere øvelser og fagartikler her