Feedback-feedback

  • Tid: 20-30 minutter
  • Antal: 2-20
  • Udstyr: Skærm
  • Forberedelse: Ingen

Denne øvelse er god til at træne evnen til at give god feedback uden at nogen ”står for skud”, og den giver anledning til at diskutere feedbackpraksis med et faktisk udgangspunkt.

Underviserens introduktion:

Introducér først til “feedbackburgeren” - den ide, at man, når man giver feedback, indleder med noget postitivt, derpå kommer med sin kritik for så at slutte af med noget positivt.

Man kan med fordel give feedback baseret på de tre K'er:

  • Konstruktiv
  • Konkret
  • Kærlig.​

Vis eleverne en tale eller uddrag af en tale, f.eks. dronningens seneste nytårstale. Den er god, fordi eleverne sikkert har en god fornemmelse af genren, som kan gøre det lettere at give feedback.

Derudover er det en sjov tanke at give feedback til dronningen.

Bagefter skal eleverne forestille sig, at de skal give feedback til taleren – konkret og konstruktiv feedback i en feedbackburger-model.

Efterfølgende giver du og eleverne feedback på den feedback, der er blevet givet til taleren, og får således diskuteret klassens feedbackpraksis, og hvad der er det svære ved at give brugbar feedback.

Nysgerrig på retorikken? Dyk ned i vores praktiske øvelser.

Find mange flere øvelser og fagartikler her