Tale ved World Pride’s Drag Night

Brynhildr the Drag

  • År: 2021

Analyseret af
Anita Zhao, Caroline Higgins Overskov, Eva Damkjær Thorsen, retorikstuderende ved Københavns Universitet

“When will we move out of our egos, and our entitlement, and not just assimilate, but actually liberate every single one of us!”

Foto: Therese Lærke

Derfor er denne tale interessant:

Brynhildr the Drags tale til World Pride’s Drag Night 2021 er interessant, fordi den formåede at skabe en overvældende fællesskabsfølelse blandt de tilstedeværende queer-personer til Drag Night, der alle har det tilfælles, at de i mange sammenhænge er marginaliserede i samfundet.

Talen er interessant, fordi den bryder med de forventninger, der er til en festtale. Talen går fra at være en festlig lejlighedstale til en politisk brandtale, idet Brynhildr bliver konfrontatorisk og begynder at skælde ud på sit publikum. Hun tillader sig at stille nogle krav til sit publikum, i stedet for blot at lade dem nyde kærlighedsfesten til World Pride. I forlængelse af det er det bemærkelsesværdigt, at publikum ikke reagerer negativt på dette genrebrud. Publikum hujer og klapper under hele talen, netop fordi Brynhildr italesætter en række problemer, der involverer det community, de marginaliserede queer-personer i rummet har.

Sidst i talen giver Brynhildr ordet til moderatoren, men i retur får hun spørgsmålet om, hvorfor det er vigtigt for hende at adressere netop disse problemer til World Pride. I Brynhildrs svar mærker man, at hun fortsat har meget på hjerte, og hun formår at engagere sit publikum på ny med sit svar. Denne struktur er atypisk for den klassiske talesituation, og derfor også et godt eksempel på, at talesituationer er dynamiske.

Den retoriske situation:

I sommeren 2021 blev der afholdt WorldPride i København, der havde til formål at fejre ligestilling, kunst og menneskerettigheder. WorldPride er en international festival, der har kørt siden år 2000, og ligesom ved EM, VM og De Olympiske Lege bliver WorldPride afholdt i en udvalgt værtsby. I 2021 var det København, der skulle lægge by til fejringen af LGBTQ+personer.

Ved Drag Night eventet den 20. august 2021 skulle en række drag queens performe, heriblandt Brynhildr the Drag, som er en kendt dansk drag queen. Begivenheden blev livetransmitteret til storbyer verdenen over gennem Time’s Out. Efter sin performance fik Brynhildr ordet, hvor hun greb muligheden for at holde en pause fra festlighederne og komme med en politisk brandtale. I talen mindede hun publikummet af queer-personer og allierede om, at kampen for ligestilling og frigørelse for LGBTQ+personer fortsat er langt fra målstregen.

Samtidigt var der i sommeren 2021 en stor debat om hadforbrydelser i Danmark. I Brynhildrs tale “When will you listen?” talte hun ind denne samfundsdebat, idet hun valgte at kaste lys på de minoriserede queer-personer, der fortsat oplever hadforbrydelser og diskrimination. Talen endte med at sige det usagte i den festlige fejring af diversitet og kønsidentiteter, hvilket formentligt er en del af forklaringen på, hvorfor den blev modtaget så godt i situationen.

Se talen på Instagram her
Se talerens kommentarer på talen her

When will you listen?

For the last 50 years, our queer ancestors have shouted from the tops of their lungs, that we need to remember our queer siblings, within our fight for freedom. Our Queer siblings working the streets, our queer siblings in jail, without housing, without money. Do not forget our racialised queer siblings, our trans siblings, our queer siblings with disabilities! If our liberation is centered around the white middle-class who pass, we will never be free, because there is no liberation to be gained, within assimilation of the few. So I ask you again.

When will you listen?

When our liberation is lead by faces, that look like those who oppress us, we have failed. How can we dine at the rich man’s table, when his plates are served on the back and bones of the people we have oppressed. Our streets are flooded with the blood of our past, and we choose to turn a blind eye to the truth, so that we can sit at his table, and eat with his bloody forks and knives.

So when will you listen?

When we forget our community in the efforts to sit at the rich man’s table, we have failed our siblings, and our ancestors, who have fought for the rights we have today. So when will we start to listen to their words of wisdom? To center the most marginalized of our community? To learn from the black women, who have done the studies on intersectionality, done the writings, who have given us the answers to our liberation? When will we listen to them?! When will we move out of our egos, and our entitlement, and not just assimilate, but actually liberate every single one of us!

So when will we listen? To the history of our movement, to the voices of the past, and learn from them! It is time that we step out of our colonial entitlement, and address the pink elephant in the room. That while we wash the rich man’s dirty underwear in our rainbows, our community suffers below us. That the drops of rainbow water never will wash away our oppression, as long those leading seek out the validation of sitting at the rich man’s table! So I’ll ask again, When Will We Listen?

Host: Brynhildr! Brynhildr! You are making the whole community proud right now, thank you so much for doing that. Because Brynhildr, obviously this is important, but why is it so important to you?

It is important because I see my community everyday getting beat up at the Central Station and the pigs that are the police arrest them. I see my community suffer and so do I with them, I can’t leave my house without violence at my door, it is an everyday thing, so if we choose to celebrate and not be political our liberation will never be achieved. So I would like for all of you to remember a very special quote from Marsha P. Johnson and especially the people at Copenhagen Pride. You need to listen and learn: “There can be no celebration for some of us without the liberation of all of us”

Det siger retorikerne

Talen er på flere måder spændende og interessant. Vi finder det særligt bemærkelsesværdigt, at talen fik (og fortsat får) så god modtagelse til trods for, at Brynhildr brød med publikums forventninger til den festlige lejlighedstale. Denne form for genrebrud, hvor den fejrende tale bliver politisk, bliver ofte taget dårligt imod af publikum (som vi så det med Sofie Linde til Zulu Comedy Galla). Det lykkedes formentligt for Brynhildr at blive hyldet for udsagn som “if we choose to celebrate and not be political our liberation will never be achieved”, fordi hendes publikum formodentligt kun består af personer, der ligesom hende ønsker at frigøre alle queer-personer fra den undertrykkelse, de dagligt møder i samfundet.

Det er samtidig interessant hvor lidt Brynhildr bruger sig selv i talen. Gennem hele talen benytter hun sig af pronominerne ‘we’ og ‘our’ henholdsvis 19 og 23 gange, mens pronominer som ‘I’ og ‘my’ kun nævnes få gange til slut i talen. Talen tager hverken udgangspunkt i hendes egen modgang eller præstationer, men derimod i ‘the few’ og deres udfordringer. Brynhildr fungerer på den måde blot som et talerør for en større gruppe af queer-personer, som ikke bliver hørt, og som ikke har samme talemulighed som hende.

Brynhildrs valg om selv at træde i baggrunden for at give plads til de, som ikke bliver hørt, er dog ikke lig med, at hendes etos ikke bliver opbygget i talen. Hendes inddragelse af Marsha P. Johnson citatet “there can be no celebration for some of us without the liberation of all of us” er i høj grad med til at opbygge hendes etos i talen, særligt for det internationale publikum, som følger med på livestream. Marsha P. Johnson var en afroamerikansk transkønnet aktivist, som særligt i USA betragtes som LGBTQ+-bevægelsens Martin Luther King. Ved at inddrage hendes citat viser Brynhildr både stor global indsigt og forståelse for emnet samt en velvilje overfor det internationale publikum, hvilket styrker hendes troværdighed som taler ved denne store begivenhed.

  1. "When will you listen?" gentages flere gange i talen. Bemærk hvordan Brynhildr henvender sig direkte til publikummet ved at bruge det personlige pronomen "you". Når man inddrager publikummet "ved navn", får man skabt opmærksomhed, og da dette spørgsmål bliver gentaget så meget, fungerer det som noget, der fastholder publikummet. Gentagelsen skaber også både struktur og rytme igennem talen, specielt rytmen kan man bemærke i talen, hvis man hører den.
  2. Effekten af gentagelsen af "our queer" er mangefold. En gentagelse skaber rytme i en tekst, men den hjælper også med at skabe fokus på det, der gentages. Det, Brynhildr gerne vil have fokus på her, er det samlende pronomen "our" og betegnelsen "queer", der også skaber en følelse af fælleskab, meget tidligt i talen. Tilføjelsen af ordet "sibling" er også udtryk for et fællesskab, der i høj grad ser hinanden som familie. Det skaber både genkendelse, familiaritet og tryghed overfor publikummet og styrker hendes troværdighed.
  3. Her bruger Brynhildr en trikolon, der indeholder tre forskellige marginaliserede grupper indenfor queer-miljøet. Trikoloner skaber rytme og fastholder læseren. Forinden dette afsnit har hun opremset en lang række marginaliserede grupper, som betegnes som "siblings". Hele afsnittet bliver afsluttet af denne sætning, og brugen af en velkendt stilfigur sørger for, at der bliver sat et punktum ved hendes pointe.
  4. Queer-miljøets "liberation" er et tema og et budskab, som gennemsyrer hele teksten. Vi har udvalgt netop denne sætning, som repræsentativ for den pointe, fordi den sætter nogle billeder på det budskab, hun vil ud med. Hun kritiserer her både kapitaliseringen af Pride, og hvordan de virksomheder, som støtter Pride, historisk og aktuelt er deres undertrykkere.
  5. Brynhildr gør brug af et farverigt, voldsomt og følelsesladet sprog. Læg specielt mærke til de temaer, Brynhildr benytter sig af i sine metaforer. Gaderne belægges med blod, tallerkener serveres på undertryktes rygge. Når man vælger at bruge et sprog med så mange følelsesmæssige tilknytninger, er der ofte en grund. Brynhildrs publikum skal gerne rystes til grundkernen og komme ud af de vaner, som ifølge Brynhildr skader de queer folk, som ikke kan assimilere sig. Hendes formål er derfor her understøttet af det sprog, hun bruger.
  6. Brynhildr gør brug af et farverigt, voldsomt og følelsesladet sprog. Læg specielt mærke til de temaer Brynhildr benytter sig af i sine metaforer. Gaderne belægges med blod, tallerkener serveres på undertryktes rygge. Når man vælger at bruge et sprog med så mange følelsesmæssige tilknytninger, er der ofte en grund. Brynhildrs publikum skal gerne rystes til grundkernen og komme ud af de vaner, som ifølge Brynhildr skader de queer folk, som ikke kan assimilere sig. Hendes formål er derfor her understøttet af det sprog, hun bruger.
  7. Nu skifter Brynhildr pronomenet "you" ud med pronomenet "we". Gentagelsesfiguren ændrer altså her karakter fra noget, der vedkommer publikummet, til noget, der vedkommer alle, også Brynhildr selv. At inddrage sig selv som en del af publikummet skaber en større troværdighed, og specielt når Brynhildr tilbyder en hård kamel at sluge og en løftet pegefinger. Publikummet vil i højere grad føle sig mødt, når det ikke kun er dem, der bliver udskammet.
  8. Her ser vi en kontrastfuld fastlæggelse af Brynhildrs hovedpointe: at det at assimilere sig betyder, at man giver op på at frigøre sig. Sætningen her bærer pondus af flere årsager. "Assimilate" og "liberate" er to kontrasterende ord, selvom de rimer. At sætte kontrasterne op som et lille rim gør det nemmere for publikum at huske pointen. Udover det lydlige aspekt så vækker de to ord også følelser hos publikummet, da publikummet må formodes at have en personlig holdning eller oplevelse, relaterende til begge ord.
  9. I denne sætning får Brynhildr indsnævret, hvem hun egentlig taler til. Hun er selv en del af den gruppe, det ser vi ved pronomenet "our". Desuden vækker hun publikummet ved at rekonstruere den velkendte metafor "the elephant in the room" med "the pink elephant in the room".
  10. Den rige hvide mand præsenteres som den store skurk i talens narrativ. Man kender den bibelske fortælling, hvor Pontius Pilatus vasker sine hænder rene for blod, efter at have dømt Jesus til døden. Brynhildr hentyder til den fortælling og beholder den morale, der lyder, at hverken vand (eller regnbuer) kan vakse sandheden væk. Der er altså stadig nogen, der har blod på hænderne, som ikke må se bort fra det ansvar, de sidder på.
  11. Verbet "will" går igen 10 gange i løbet af talen. Det er det mest brugte verbum og sætter fokus på det, som vi retorikere altid spørger en taler om: Hvad vil du have, at dit publikum skal tage med videre? Hvad publikummet til Brynhildrs tale skal kunne tage med sig videre, er et gedigent spark i røven til at komme op fra den magelige sofa, og det at ville forandringen og frigørelsen for alle.

Nysgerrig på retorikken? Dyk ned i vores praktiske øvelser.

Find mange flere øvelser og fagartikler her

Fra biblioteket til Rådhuspladsen

Her skal eleverne træne deres forståelse for situationstilpasning ved at opleve Sarah Rahmehs poetry slam “Jeg kommer fra et land langt væk" i to forskellige situationer.

  • Tid: 30 minutter
  • Antal: 4-30
  • Udstyr: Skærm + højtaler
  • Forberedelse: Gennemse to videoklip

Tjekliste til din tale

Hvad skal man egentlig huske, når man skriver en tale? Vi har lavet denne tale-tjekliste med 10 spørgsmål, du kan stille dig selv, når du arbejder med din tale.

  • Tid: 20
  • Antal: 1-20+
  • Udstyr: Ingenting
  • Forberedelse: Print evt. tjeklisten ud

Fagartikel

Introduktion til øvelserne

  • af Røst

Spørg og du skal få svar

Denne øvelse egner sig godt til elever, der har et færdigt talemanuskript, men savner naturlighed og flow i fremførelsen.

  • Tid: 15-30 minutter
  • Antal: 4-20
  • Udstyr: Taleuddrag i to kopier
  • Forberedelse: Ingen

Den gyldne middelvej

Store armbevægelser og tordenrøst eller beskeden gestik og afdæmpet stemmeføring? I denne øvelse arbejder eleverne med fremførelsen af deres tale for at finde frem til en formidling, der understøtter budskabet.

  • Tid: 15 - 60 minutter
  • Antal: 4-20
  • Udstyr: Taleuddrag og blyanter, evt. projektor
  • Forberedelse: Sæt dig ind i øvelsen

Gobelin som idegenerator

Det kan være svært at finde et godt taleemne, men inspirationen kan komme mange steder fra. Brug kunstneren Bjørn Nørgaards gobelin og visuelle univers som en kreativ brainstorm-teknik.

  • Tid: 40-60 minutter
  • Antal: 2-20
  • Udstyr: Projektor + papir
  • Forberedelse: Orienter dig i introduktionen