Tale ved BLM-demonstration i København

Roger Courage Matthisen

  • År: 2020

Analyseret af
Mikael L. Sokoler, Clara Dam, Asta I. Rohde, Rosalina A. Sieling

“White people. You say you love us. You say you respect us. But I see hate from many of you. I see indifference. I see silence – from the majority of you!”

Derfor er denne tale interessant:

Mordet på George Floyd i USA skabte stor debat, og satte racisme på dagsordenen. Talen er interessant, da Roger Courage Matthisen stiller sig op efter begivenheden med George Floyd og omtaler racisme-kampen, som både en global og lokal, dansk kamp. Begivenheden er en af de første BLM-demonstrationer i København i 2020 efter mordet på Floyd, og Matthisen indtager derfor en slags definerende rolle for bevægelsen i Danmark. Han forsøger at fastslå vigtigheden af hvorfor demonstrationen finder sted; det er ikke kun for at støtte op om et amerikansk problem, men der skal også handles nationalt. Han forsøger - med begivenheden og talen - at sætte dagsordenen og rammen for race-kampen fremadrettet.

Den retoriske situation:

Den 25. maj 2020 blev den 46 årige afroamerikanske George Floyd dræbt under en anholdelse i Minneapolis. En amerikansk betjent trykkede sit knæ mod George Floyds hals i mere end otte minutter. Floyd mistede bevidstheden og døde, selvom han gentagne gange forsøgte at fortælle betjentene: “I can’t breath”. Siden har det skabt stor røre i hele verden, og opmærksomheden blev endnu en gang rettet mod racisme.

Ved den første Black Lives Matter demonstration i København træder Roger Courage Matthiesen på scenen og holder sin tale mod racisme i Danmark. Matthisen er talsperson for den frivillige organisation Afro danish collective. Det giver ham adkomst til at tale i den specifikke retoriske situation. Demonstrationen fandt sted 31. maj 2020 ude foran den amerikanske ambassade i København. Publikum består af demonstranter, der er mødt op for at bekæmpe racisme. Situationen er præget af frustration og et forsøg på at italesætte og gøre op med racisme i Danmark.

Video:

Here we are again.

George Floyd is dead. May he rest in peace. George Floyd leaves behind two daughters – the oldest, a young woman, had to watch her father being murdered on live television. His youngest daughter is merely 6 years old. She too has lost her father.

And the world has lost a little more of its humanity.In the face of racism. In the face of disregard for black lives. In the face of oppression and discrimination.

And here we are again. I am a black man. I am about the same age as George Floyd. I have a daughter about the same age as his youngest daughter. She is right here. Protesting with us.

A friend of mine wrote Yesterday: I am #GeorgeFloyd! I feel your knee on my neck, the daggers in your thin fake smile and the privilege in your silence.

Here we are again.

We are here in solidarity. With our black and African brothers and sisters all over the world. We are more fortunate here in Denmark. The police do not kill us. But they do harass us. We see our children being discriminated against in schools, at work, when they are looking for a place to live. We have the numbers, we have the research. Rockwool Fonden, Institut for Menneskerettigheder, PhD after PhD after PhD is providing you with the reality of systemic racism and discrimination – the reality of our struggle.

And yes, it is connected to George Floyd. To Eric Garner. To Tamir Rice. And yes, it is a global struggle. When Paludan is screaming his racism out in our streets. Harassing black people. Harrassing Bwalya from Black Lives Matter.

Yes it is all connected.

When African refugees and people on the run are drowning ALL YEAR ROUND in the Mediterranean Sea. And STILL you do nothing. Yes, it is all connected.

And we are asking you to act. White people. You say you love us. You say you respect us. But I see hate from many of you. I see indifference. I see silence – from the majority of you! The goverment’s so called departure centers for asylum seekers – those are in fact inhumane prisons.

Yes it is connected.

I see our government passing laws that are state sanctioned discrimination, your so called ghetto laws, you even single us out by the color of our skin and call the PLACES where we live for ghettos. The only government in the world who actually uses the word GHETTO in your policies. The only government in the world.

And a social democratic minister of housing refuses to stop using this word in policies. We have a government who wants to punish 6 year old children because they don’t speak the danish language adequately. Your empathy isn’t ADEQUATE. Your willingness to end racism isn’t ADEQUATE.

And, yes it is connected.

You say you respect us. Show us! We are asking you to act. To show up.

The honorable Martin Luther King Jr. said it 50 years ago: The greatest obstacle for black people to be free – to be equal – is not the Ku Klux Klanner and not the white nationalist – it is you! You! White moderate. You! Sitting at home reading Politiken. Watching! Being silent. Liking our posts on Facebook. Sharing our tweets. You. You need to stand up. You need to stand up and show up. You need to demand justice and equality for Africans and black people. Justice and equality in politics, in the exploitation of the African continents, the child labor, in policing, in education, in society. In person. You need to help dismantle racism. In person. Now!

Get involved. Take responsibility! You say you love us. Show us. Start acting. Stand up. Now.

White People. Racism does not go away because you are a nice person. Because you donate 300 kroners to Røde Kors. Because you smile at me when you go shopping. What can you do? Join an activist group. We are plenty who need you. What can you do? You can demand inclusion and anti-oppressive work environments at your schools – your work places. What can you do? You can stand up – and listen!

I presented a full anti racism action plan to parliament last year. Why? And Why is it not in effect now?

What can you do? Stand up – show up. Get involved. Take responsibility! NOW!

And for you – my beautiful brothers and sisters – listen: Did you know that the community building, the values and mindsets that helped Martin Luther King to become the leader he was – that this movement was born here in Denmark? Did you know? Martin Luther King – along with Rosa Parks and many others received training in community building and social justice from highlander Folk School in Tennessee. But the founder of Highlander Folk School was inspired by the folk schools of Denmark in 1931, he was inspired by Grundtvig, the father of folk schools who taught citizens to take active part in society, to contribute to society for all.

So I say this, my beautiful brothers and sisters. Fighting the good fight everyday of your lives – I know you are hurting. I know you are tired. And I know you are heartbroken. Don’t give up. Stay strong. Do not settle. Do not back down. Stay in the fight. But find a healing group to deal with the pressure. Use each other much more. Seek comfort in your community. We have to stay connected. Especially you, brothers. Do not let yourself be isolated. Reach out. And those of us who have the strength, reach out to the brothers and sister in need.

Organise, mobilize. Collectively we are strongest. And collectively we can create a civil rights movement here in Denmark. And we need. Collectively.

Thank you.

Det siger retorikerne:

Roger Courage Matthisen formår at holde en vellykket tale, der fungerer stærkt mundtligt i den retoriske situation. Situationen og begivenheden i USA med George Floyd kalder på en tale - der er brug for, at nogle definerer, hvordan racismen kommer til udtryk i en dansk kontekst. Matthisen, der er talsperson for Afro Danish Collective, har stærk adkomst og troværdighed til at snakke om emnet. Han skriver sig selv ind i talen og ligestiller sig med George Floyd ved at nævne: “I am [also] a black man.” Han benytter ikke sin tidligere position som folketingsmedlem hos Alternativet eller erfaring som skuespiller, men blot som sort mand, der også - som Floyd, mørke mennesker og publikum - oplever racisme i hverdagen.

Matthisen adresserer to forskellige publikum, de hvide og de sorte, som han tildeler forskellige handlemuligheder. Han opfordrer det hvide publikum til adfærdsændring og aktiv stillingtagen, til tider i en hård og kontant tone, der kan virke stødende på nogen, men som også fremstår passende, situationen taget i betragtning. Dernæst italesætter Matthisen det sorte publikums mange udfordringer i forbindelse med racismen i Danmark og resten af verden, og opfordrer til, at de står sammen. Slutteligt formår Matthisen at bygge bro mellem de sorte og de hvide tilhørere, og samle dem til ét handledygtigt publikum, der alle er mødt op til Black Lives Matter demonstrationen for at stå sammen mod racisme.

Flere gange i talen hæver Matthisen stemmen, for at fremhæve sine pointer. Det har en stærk indvirkning på publikum, da de kvitterer med råb og klapsalver. Samtidig skaber det et stærkt fællesskab mellem Matthisen og publikum, der gavner hans talerposition. Sidst, er det også bemærkelsesværdigt, at der er et brug af improvisation, som ikke fremgår i Courage Matthisens manuskript men i videoen. Det er med til at understøtte hans følelsesmæssige investering i emnet, der fremstiller ham som troværdig i talesituationen.

Roger Courage Matthisen gør brug af mange stilistiske virkemidler, der er med til at skabe fremdrift i talen. Talen skaber mening for det publikum, han taler til, og samtidig formår han at skabe et fællesskab, der i samlet flok skal ud og demonstrere.

  1. Matthisen gør brug af flere gentagelser, der er med til at skabe struktur i talen. Samtidig giver det talen fremdrift.
  2. Her er der tale om en såkaldt anafor, hvor flere sætninger begynder med det samme. Ydermere er der tale om en trikolon, der er betegnelsen for tre led af samme længde og form der går igen. Brugen af disse stilfigurer medvirker til at understrege Matthisens pointer.
  3. Her træder Matthisen frem som taler. Han placerer sig selv centralt i forhold til emnet, og det giver ham adkomst til at snakke om emnet, fordi han er en sort mand. Samtidig skaber det et fællesskab mellem ham og det sorte publikum.
  4. Her er der tale om endnu en trikolon - altså tre led af nogenlunde samme længde og form. De tre led indeholder en udvikling i abstraktionsniveauet, der går fra en konkret reference til George Floyds mord, til at italesætte hvordan stilhed er et privilegie forbeholdt hvide mennesker.
  5. Her anlægger Courage Matthisen et argument om, at der i Danmark også er racisme, selvom politiet ikke dræber mennesker som i USA. Han får givet et belæg på hans påstand ved at nævne den dokumentation, der er lavet på området.
  6. Her ses en gentagelse, der binder den midterste del af talen sammen, og samtidigt fungerer som understregende for Matthisens hovedargument, nemlig, at racismen i USA i høj grad også eksisterer i Danmark.
  7. Med "du" - pronominet henvender Matthisen sig direkte til det hvide publikum. Denne direkte henvendelse, som anklager den hvide majoritet for hadefuld opførsel gennem passivitet, er bemærkelsesværdig, fordi den kan fremstå som uhensigtmæssigt hård. Det interessante her er dog, hvordan den retoriske situation tillader dette opråb om ansvar.
  8. Med Martin Luther Kings ord trækker han tråde mellem borgerbevægelsen og dagens Danmark. Eksemplet skaber genklang i publikums ører.
  9. Her adresserer Matthisen publikums hvide tilhørere på en måde, der muligvis kan virke provokorende eller stødende for nogle. Samtidig fungerer beretningen som et stærk og rammende argument, der opfordrer det hvide publikum til konkret handling.
  10. Her kommer opdelingen af tilhørergrupperne igen til syne. Hvad der er bemærkelsesværdigt hos Matthisen, er de to meget forskellige formål han uddeler til henholdsvis sine hvide og sorte tilhørere.
  11. Matthisen afslutter talen ved at understrege vigtigheden af at stå sammen mod racisme, og formår altså at afslutte talen med at adressere ét samlet publikum.
  12. At Roger Matthisen her trækker tråde mellem borgerrettighedsbevægelsen i USA og højskolebevægelsen i Danmark, har en samlende funktion. Han pointerer en historisk sammenhæng mellem Danmarks historie og sorte menneskers kamp for rettigheder, hvilket både er et styrkende element for de sorte tilhøreres syn på Danmark, samt for fællesskabet mellem de to tilhørergrupper.
  13. Her kommer opdelingen af tilhørergrupperne igen til syne. Hvad der er bemærkelsesværdigt hos Matthisen, er de to meget forskellige formål han uddeler til henholdsvis sine hvide og sorte tilhørere
  14. Matthisen afslutter talen ved at understrege vigtigheden af at stå sammen mod racisme, og formår altså at afslutte talen med at adressere ét samlet publikum.

Nysgerrig på retorikken? Dyk ned i vores praktiske øvelser.

Find mange flere øvelser og fagartikler her