Bryllupstale til Mary

HKH Kronprins Frederik

  • År: 2004
  • Sted: Fredensborg slot, Danmark

Analyseret af
Cecillie Marie Kildegaard og Andrea Plovgaard Frederiksen

“Jeg er nærmest ved at boble over af spørgelyst på, hvad den nærmeste og fjerneste fremtid vil bringe for os – og det er dig, der skal svare.”

Hvorfor er denne tale interessant?

Denne tale er et klassisk eksempel på en lejlighedstale - en epideiktisk tale, hvori værdier som kærlighed, at finde sig selv og fællesskab hyldes. Den er samtidig et oplagt eksempel på en bryllupstale, om end den er en kende mere formel end normalen, da den holdes af Kronprins Frederik. Han er bundet af en række formelle rammer, som det kan være spændende at udforske. Endelig ser man i talen god brug af referencer, samt en nytænkning af kærlighedsmetaforer.

Den retoriske situation

Den retoriske situation er en bryllupsmiddag på Fredensborg Slot 14. maj 2004. Både danskere og australiere er til stede; det kan derfor være et svært publikum, fordi publikum ikke taler samme sprog og kommer fra to forskellige lande. Desuden er Kronprins Frederik klar over, at talen vil blive delt på mange platforme. Derudover er de tilstedeværende almindelige borgere og en stor del af den royale familie. Talens formål er at hylde Mary, ægteskabet og kærligheden.

Deres Majestæter, Deres Kongelige Højheder – My dear new family, dear John

What a privilege, what a thrill, what an extraordinary feeling of happiness you have created in me. One might say that Mary also belongs to you – but as of today: she belongs to me – and I belong to her. But there is much more to that sentence than just words. It signifies the end of a period of freedom, of trial and error, where accountability was up to me alone. The sentence also has another side which is only just beginning. To me it means responsibility, trust and sharing.

By allowing me to take Mary’s hand and lead her onwards in a new life for better and for worse, you have shown me that you trust me to be capable and responsible in that act throughout life – it’s called love. For that I am very grateful to you. I love her and I will protect her with all my heart. I will do my best to make her feel confident and at home in her new country.

Kære Mary

I år 2000 i Sydney forenedes de fem OL-ringe for 25. gang. Australien var for mig et ukendt og uudforsket kontinent, som bl.a. symboliseres i den femte og nederste olympiske ring. Jeg befandt mig på ukendt land blandt glade og feststemte fremmede. Min eneste bagage var på daværende tidspunkt mine høje forventninger til mit ophold samt en vis portion selvtillid. Næsten 200 år tidligere var en anden dansker ved navn Jørgen Jürgensen ankommet under andre forhold, men ligeledes med stor forventning og selvtillid. Han forlod dog hurtigt Sydney og sejlede til Tasmanien – dit land – en stat i Australien. Her skabte han sig et rygte, som endte med at tage livet af ham.

Jeg var kun to dage gammel i Australien, og vores skæbne var beseglet. Dog stadig ubevidst for os begge, men den udstråling, du har, skinnede klart og stærkt for mig fra vores første møde. Siden da er jeg blevet forblændet og afhængig af den. Mit liv var indtil da en stræben efter at skabe en større selvstændighed, uden at indskrænke mit råderum. Mine muligheder var store, og min verden ofte ensom. Men begge dele styrkedes til stadighed i tid og rum, fordi min nysgerrighed og positive tro på det endegyldige drev mit værk frem.

Så rejste du ind i min verden, og meget er allerede hændt. Nu er her to verdener – ja sandsynligvis flere; det er dem, vi nu skal udforske sammen side om side. I lys og i mørke, sommer, efterår, vinter, forår – altid. Den glæde og styrke, du giver mig, er som solen i dagtimerne, der med sit skær slår al tvivl og mørke i jorden. Og som månen i natten lyser du, vågende med et fagert skær af mildhed, som fratager mørkets symboler deres drillende og indbildske spillerum. Jeg vælger ofte at opfatte lyset fra en ny dag som det uberørte, uerfarnes og uskyldiges genfødsel. Måske lidt naivt – alligevel er det skønt at lege, at alting begynder på ny. En ny verden fødes igen med lyset fra den nye dag. Dette øjeblik er “os” to – nye sammen, unge sammen, uskyldige sammen, forelskede sammen – bare sammen.

Du giver mig tryghed, glæde og lykke. Jeg er nærmest ved at boble over af spørgelyst på, hvad den nærmeste og fjerneste fremtid vil bringe for os – og det er dig, der skal svare. Men jeg skal nok prøve på at styre mig, for to spørgsmål er jo allerede besvaret med et ja af os begge to. Det er svar, som vil gælde for os for altid – og behøver vi lys i vores søgen på svar, kræver det blot, at vi hæver blikket og kigger op mod himmelen. Der ligger evigheden, der tillige kan vise os vejen, der til tider bliver væk. Jeg elsker dig Mary – kom lad os gå, kom lad os se – gennem tusind verdener venter vægtløs kærlighed.

Deres Majestæter, Deres Kongelige Højheder, Må jeg bede alle rejse sig, og med mig udbringe en skål for min brud.

Det siger retorikerne

Kronprins Frederik gør megen brug af referencer til ældre danske digte og sange. Kronprinsen bliver en dag konge af Danmark og Mary dronning. Derfor er det oplagt at bruge referencer fra danske kunstnere. Hans metaforer er klassiske og uprovokerende, men han arbejder alligevel med at nytænke dem og finde sin egen stil. Den formelle tone er med til at underbygge Kronprinsens status og stadfæster ham som en officiel figur. Talen skal lykkes ikke kun overfor Mary og de andre tilstedeværende i salen, men også for de mange udenforstående tilhørere, som talen vil blive tilgængelig for.

At den findes frem den dag i dag er et godt eksempel på, at den virkede i situationen.

Nysgerrig på retorikken? Dyk ned i vores praktiske øvelser.

Find mange flere øvelser og fagartikler her